Det lykkelige valg 57
CELIUS. Dette er et komplot. Hvaha.
AUGUSTA. Et forargelig og skammelig komplot. Bare ikke vælgerne forvirres.
ONSØ (uskyldig). Men De trækker Dem altsaa tilbage?
CELIUS (ude at sig selv). Jeg trækker mig til helvede. Forstaar De mig nu?
PASTOREN (hopper paa stolen).
AUGUSTA (med et blik paa Feltman). Man har forhaabentlig lov til at udtrykke sin indignation.
ONSØ (konverserende). Der er forresten noget uryddig ved partistillingen her i byen. Saa der kan jo let opstaa misforstaaelse. Der har vi denne skomager Fingalsen. Han gebærder sig noksaa hemmelighedsfuldt. Gad vidst i hvilken valgskaal han til syvende og sist kaster — jeg aner ikke hvormange kilogram troende.
FRU LAVINIA. Fingalsen var her til politisk frokost idag.
ONSØ. Ja, saa har man det vel paa det rene.
CELIUS. Det var en taktisk nødvendighed. Forresten faar man begynde at ta hensyn til den omstændighed, at demokratiet mere og mere kommer bort fra den fri tanke.
ONSØ. Og henimod typerne Fingalsen og Solløs. Ja det har jeg observert.
CELIUS. Jeg skylder egentlig ikke Dem nogen redegjørelse for partiets kurs. De staar udenfor ligesom pastoren, om end af andre grunde. De er reaktionær af modsigelseslyst, og den slags mennesker maa ha noget at hakke paa, ellers vantrives de. Jeg har repræsentert denne by i tolv aar, i fire valgperioder, og jeg har deltat i politiken siden min første ungdom. Mine overbevisninger har i al denne tid gjennemgaat en udvikling som alt hvad der lever og gror, men i sin kjerne eller i sin — sin struktur er de de samme. Jeg tror paa demokratiet.
