58 Det lykkelige valg
ONSØ. I Deres ungdom skal De ha trod paa friheden.
CELIUS. Det kommer ud paa ét. Jeg kjender ialfald ingen anden vej til friheden end gjennem demokratiet. Og fremskridtet lar sig ikke hefte af mennesker, som bare ønsker friheder for sig selv.
ONSØ. Nej, jeg har heller ikke tænkt at hefte fremskridtet. Det kommer nok herrerne selv til at sørge for. Tillader fruen, at jeg tar en cigaret?
FRU LAVINIA. Ja, lad mig ogsaa faa en. (Han tænder for hende.)
ONSØ (med etuiet). Kusine?
AUGUSTA. Nej tak.
FRU LAVINIA. Tobak virker saa forsonende.
ONSØ. Min kusine og jeg er himmelvidt fra fredspipen. Og det er kjedelig, for jeg husker igrunden ikke, hvad vi er uvenner om. Mon det ikke var et agrarisk spørsmaal?
AUGUSTA (tier).
ONSØ. Men dengang stortinget vedtog kvindestemmeretten, faldt der en sten fra mit hjerte.
PASTOR FELTMAN (som har siddet hensunken i tanker). Jovist, frøken Sperling har tusen gange ret. Hr. Celius udtrykte jo bare sin indignation.
FRU LAVINIA. Hvor steg egentlig De af, pastor Feltman?
PASTOR FELTMAN. Aa jeg. Jovist, jeg følger med. Der faldt en sten fra Deres hjerte, doktor? Det var højst paaf — — (Stanser forvirret).
ONSØ. Jo, for min kusine er ladt med samme sprængstof som suffragetterne. Og saa kom stortinget ganske stille og fjerned lunten.
AUGUSTA. Flab. (Pastor Feltman hopper paa stolen.)
ONSØ. Der kan De se, Celius. Heller ikke jeg er blind for Deres politiske fortjenester.
