Det lykkelige valg 59
CELIUS. Tak, det er mig komplet ligegyldig, doktor Onsø.
AUGUSTA. De ser saa forfærdet ud, pastor Feltman. Er det fordi jeg sa flab, saa gjentar jeg det.
FRU LAVINIA. Men jeg ønsker ikke alle ord anvendt i mit hus.
CELIUS. Frøken Sperling modtar ingen korrexer i mit hus.
AUGUSTA. Jeg sætter min fætter ud af betragtning. Ham har jeg tilladt mig at karakterisere. Men maa jeg spørge, om det ikke er pastor Feltman som er den egentlige fredsforstyrrer?
PASTOR FELTMAN. Jeg? Men beste frøken —
FRU LAVINIA. Pastoren har ikke opladt sin mund paa aldrig saalænge.
AUGUSTA. Først kommer han og disker op med nogen latterlige rygter om, at folk er misfornøjd med Celius —
ONSØ. Er det mulig, pastor? Med Celius?
PASTOR FELTMAN. Jeg forsikrer, jeg kom ganske uskyldig —
AUGUSTA. Det var vel ogsaa ganske uskyldig, De latterliggjorde Solløs, som af kristne og respektable motiver ønsked en reform af altervinen. Det var fremdeles ganske uskyldig at De hidsed op doktoren til at overøse mig med uforskammetheder.
FRU LAVINIA. Nu, pastor, staar De fast ved, at kvinden har tusen gange ret?
PASTOR FELTMAN (ryster uforstaaende paa hodet). De maa ha fattet et nag til mig, frøken, som jeg ikke kan forklare mig. Hvis det er min skyld, ber jeg om tilgivelse.
AUGUSTA. Kom ikke med forblommede insinuationer.
ONSØ (plystrer og stirrer blankt ud i luften).
