60 Det lykkelige valg
AUGUSTA (tilkaster ham et forbitret blik).
CELIUS. Jeg skulde forlængst været i et møde. Frøken Sperling, vi gaar samme vej. Ja, det er sandt. De kom jo for at tale med mig, doktor. Er det uopsættelig? Hvaha.
ONSØ (trækker et papir op af lommen). Nej kjære, det haster egentlig ikke. Det var forresten om De vilde sætte Deres navn paa denne liste for nogen kroner. Saa vi kunde faa Matilde Sommerblom ind til Kristiania engang under kyndig behandling af specialister.
CELIUS. Liste. Nej. Lister er mig meget imod. Men jeg gjør meget godt i stilhed.
ONSØ. Aa undskyld, saa er det jo rimelig, at jeg ikke ved det. (Putter listen i lommen.)
CELIUS. Farvel. (Ud med frøken Augusta. Pastoren blir siddende med sænket hode og begge hænder for øjnene. Fru Lavinia og doktor Onsø ser paa hverandre og smiler.)
ONSØ. Hvad skulde nu dette opgjøret bety, pastor Feltman?
PASTOR FELTMAN. Opgjør. Jeg forstaar ingenting Men jeg er højst — højst ulykkelig.
ONSØ. En dame som kusinen tar da ikke slig paa vej for ingenting. Tænk Dem vel om.
PASTOR FELTMAN. Mine tanker staar stille. (Ser spændt lyttende ud i luften.) De staar aldeles stille.
ONSØ. Har hun aldrig frid til Dem og faat nej?
PASTOR FELTMAN. Frid. En dame og en dame som frøken Sperling! Dette er en højst upassende spøg.
ONSØ. Javist er det saa. Men jeg mente bare, at De kanske hadde svaret nej i pur overilelse.
FRU LAVINIA. Hold nu op, doktor.
PASTOR FELTMAN (fremdeles grublende). Og naar jeg
