Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/64

Denne siden er korrekturlest

66 Det lykkelige valg


CELIUS (behersket). Skal vi være enige om begge to at ikke sætte noget paa spidsen. De er redaktør, det er sandt. Og De har ret til at vide, hvad De tar ind. Vil De ikke løbe gjennem inseratet. (Det banker.)

CELIUS. Kom ind. (Til Holt.) De kan gaa ind i dagligstuen saa længe, saa har De fred til at tænke. (Fingalsen ind. Holt ud den anden dør.)

FINGALSEN. Jeg havde saa smaat haabet at træffe Dem alene.

CELIUS. Bryd Dem ikke om Holt. Han blir derinde til vi har brug for ham. Jeg har en høne at plukke med ham.

FINGALSEN. Det er nok en stor begavelse.

CELIUS. Bevares, det er en flink ung mand. Men De og jeg ligger ikke paa knæ for begavelsen, Fingalsen.

FINGALSEN. Jeg mødte en mand paa vejen hid, som kaldte den mesterlig den artiklen idag i «Fremtidsvennen». Og han forstaar sig nok paa det. Det var doktor Onsø.

CELIUS. Ja Onsø synes rimeligvis den er god. Jeg trodde ellers ikke De og doktoren talte sammen.

FINGALSEN. Han sa det heller ikke til mig. Han stod og talte med adjunkt Paalsbo, da jeg kom forbi. Kan De begribe Dem paa Celius? sa han. Han er dumdristig. Han lar sin svigersøn tone flag nu dagen foran valget!

CELIUS. Sa han svigersøn? Hvaha. Svigersøn?

FINGALSEN. Saadan faldt ordene, Men jeg forstod jo ikke rigtig hvad han sigtede til.

CELIUS (driver nervøst et par slag op og ned paa gulvet). Jeg er forvisset om, at De tror mig paa mit ord, naar jeg erklærer, at jeg hverken direkte eller indirekte har nogetsomhelst ansvar for den artiklen vi taler om, og hvis fremkomst vi begge beklager.