Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/68

Denne siden er korrekturlest

70 Det lykkelige valg


CELIUS. Nej fy da. Ja, forholder det sig som De tror, saa kan vi ikke beholde Sommerblom. Det gjør mig ondt for manden. Han sidder der med den syge datteren.

FINGALSEN (stikker flasken til sig). Datteren behøvde ikke at være syg. Broder Solløs kan helbrede hende, men Sommerblom forhærder sig og vil ikke. Og pastor Feltman støtter ham, foruden doktoren naturligvis.

CELIUS. Ja nu har De faat Deres vilje med Feltman. De blir kvit ham . . Hvad vil De saa mere?

FINGALSEN. Det er bønnens magt som helbreder. Herren er sterk i de svage.

CELIUS. Jaja. Misforstaa mig ikke. Det kan meget vel tænkes, at et mirakel . . ja kortsagt et mirakel — —

FINGALSEN. Nu vil jo ikke vi i vor kreds være for hastige mod Sommerblom. Men det maa være slut med forargelsen. Han maa gaa til bekjendelse og love bedring. Og som tegn paa hans anger vil vi bare forlange den ene tingen af ham, at han lar broder Solløs kundgjøre Herrens herlighed ved at bede sammen med lille Matilde.

CELIUS. Har De foreslaat ham det?

FINGALSEN. Nej, det havde vi tænkt at be Dem om, Celius.

CELIUS. Hvaha. Mig. Er De ikke rigtig klok? Ja forstaa mig ret. Det er da en ting, som ikke angaar mig.

FINGALSEN. Jo netop Dem angaar det. De er formand i vergeraadet for forsømte børn.

CELIUS. Men Sommerbloms datter er ikke noget forsømt barn. Han holder hende jo som en liden syg prinsesse.

FINGALSEN. Det blir vergeraadets sag at afgjøre, hvem der skal kaldes forsømt. Og med det i bag-