Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/71

Denne siden er korrekturlest

Det lykkelige valg 73

De ved selv, at baade Deres kone og mange brave troende mennesker ønsker, at De skal la Solløs forsøge hvad bøn kan udrette for Deres syge datter. Hvad jeg tror eller ikke tror om en slig kur, kan være det samme. Det kan ogsaa være det samme, hvad De selv mener. De er vel ikke nogen autoritet. Bøj Dem, Sommerblom, først og fremst for Deres kone —

SOMMERBLOM. For Petræa. Aldrig.

CELIUS. — dernæst for opinionen. De har ingenting at tabe ved det. Tvertimod.

SOMMERBLOM. Jeg har min overbevisning, hr. Celius,

CELIUS. Det har jeg ogsaa. Men jeg er ikke halstarrig i smaating.

SOMMERBLOM. Ved De, hvorfor jeg ikke taaler den manden i mit hus? Ved De, hvad det vil si at ha en kone, som render paa opbyggelse? Ved De, hvad det vil si at ha et barn, som er en kjærere end alt?

CELIUS. Men netop derfor skal De ikke la noget uforsøkt. Det er Deres simple pligt at prøve alt. Vi mennesker ved igrunden ingenting. Lad os ikke hovmode os. Gjør det, Sommerblom, Prøv det bare en eneste gang.

SOMMERBLOM. Jeg skjønner ikke egentlig, hr. Celius, hvorfor De er saa opsat paa det?

CELIUS. Mig kan det være det samme. Men kan det være det samme for Dem, enten De mister Deres lille stilling eller ej? Eller for Matilde?

SOMMERBLOM. For Matilde gikk jeg gjerne mellem ild og vand.

CELIUS. Ja der kan De se. De er en god far. Det har jeg bestandig sagt. Saa gudskelov, saa er vi enige. Nej nej, sig ikke noget mere. Jeg er saa optat. De forstaar selv . . en offentlig mand — (skyver ham lempelig ud.)