74 Det lykkelige valg
PAULINE (ind fra dagligstuen). Jeg maa forstyrre dig, papa.
CELIUS (i godt humør). Du forstyrrer mig slet ikke, Pauline. Slet ikke. Var det noget især?
PAULINE. Faar jeg lov at være med paa en liden sejltur?
CELIUS. Med hvem?
PAULINE. Med Holt vel.
CELIUS. Hvaha. Tænker Holt paa at sejle idag han? Vêd han ikke hvad det er for en dag imorgen?
PAULINE. Jo, det er din fødselsdag.
CELIUS. Det er min valgdag, og det er vigtigere.
HOLT (i døren). Jeg har avisen færdig, og Deres egen artikel kommer i spidsen, hvis De ikke betænker Dem og tar den tilbage.
CELIUS. De burde betænke Dem. Det er mageløst, at De vaager at vælte Dem i vejen for mig i siste øjeblik. Og hermed erklærer jeg kort og godt, at jeg ikke vil taale det.
PAULINE. Nej, men papa da.
CELIUS. Hvad er det du vil? Du vêd ikke engang, hvad sagen dreier sig om.
PAULINE. Jo, Øjvind har forklaret mig altsammen. Og han har da den soleklareste ret.
CELIUS. Øjvind! Er dere blit dus?
PAULINE. Kjære, har du ikke skjønt nogen ting? Jeg begriber, at jeg maa forsone dere.
HOLT. Det er et uheldig tidspunkt Pauline vælger, men netop nu vilde hun. Og kanske imorgen, saa vil hun ikke igjen.
CELIUS. Skal jeg forstaa dette saa, at dere to er forlovet. Hvaha.
PAULINE. Ja naturligvis, papa. Se da ikke saa lynslagen ud. Gratuler os og si no pent.
