Det lykkelige valg 77
HOLT. Tør jeg spørge, hvem blir min efterfølger?
FRU LAVINIA. Ja, det interesserer mig ogsaa.
CELIUS. Det kan være det samme foreløbig. Nej. Det behøver forresten ikke at skjules. Jeg er herre i mit eget blad. Det skal jeg vise dere. Det er Solløs.
HOLT. Broder Solløs!
FRU LAVINIA. So-ho-løs.
(Paalsbo og fru Maja. De forrige.)
FRU MAJA (foran Paalsbo ind). Jeg sir det netop til Paalsbo, og jeg gjentar det for Dem, Celius. Der maa ikke være tvil om vore standpunkter. Det maa være den uskrevne lov. Ingen kompromisser. Goddag, kjære Lavinia, du ser saa træt ud. Jeg tror forresten at Solløs er sanselig, men det er jo alle mænd mere eller mindre, og det er ialfald en stor ting af Dem, Celius, at De ikke alene hælder til spiritualismen, for det gjør saa mange søgende sjæle i vor tid, men at De resolut indtar et spiritualistisk standpunkt.
CELIUS (til Paalsbo). Vil De forklare, hvad Deres kone mener?
FRU MAJA. Det kan jeg gjøre sjel. Jo det er alt ude over byen, at De har paalagt Sommerblom at paalægge Solløs’s hænder . . . eller at det er Fingalsen, som har paalagt Dem at paalægge Matilde at la sig paalægge . . ja kortsagt bedenat og haandspaalæggelser og tro. Det er som en ny morgenrøde. Jeg er ikke i tvil om, at det vil redde barnet, og selv om hun ikke blir frisk af det, hvilket vilde være et stort under det ogsaa, saa er det ialfald bedre at sidde lam i tro end at røre lemmerne i tvil. Si da noget, Paalsbo, og lad dig ikke aldeles overvælde af taushed.
PAALSBO (klukler). Ja jeg maa gratulere Celius. Det var sandelig et mesterlig kup. Imorgen kommer hele hjorden til at flokkes om Dem.
