86 Det lykkelige valg
saa, at det er fru Celius. Fru Lavinia Celius. Havde det enda bare været Maja.
CELIUS (irritert gestikulerende). De kan da ikke tænke Dem, at et eneste menneske med anstrøg af fornuft vilde gaa hen og stemme paa Deres kone?
PAALSBO (opbrusende). Hvorfor ikke det? Hvorfor skulde ikke hun være god nok?
CELIUS. Til stortingsmand!
PAALSBO. Til stortingsmand ja. (Højrøstet.) Tror De kanske ikke min kone har ligesaa my parlamentarisk takt som kona Deres?
CELIUS (sterkt). Det betviler jeg.
PAALSBO. Selv om Maja ikke er nogen høvdingskikkelse. For det er vel ikke bare det ydre det kommer an paa.
CELIUS. De maa da forstaa, mand, at tanken er ganske absurd.
PAALSBO. Jasaa. Indbilder De Dem kanske, at der ikke kan være brug for andre kræfter i det offentlige liv end Dem og Deres kone og Deres onger. Jo, tænker jeg.
CELIUS (behersker sig). Jeg appellerer til frøken Sperling som et forstandig og fordomsfrit menneske. Der faar være grænser, hvaha?
AUGUSTA. Stemmer nogen paa fru Celius, er vi alt over grænserne. Men om byen ikke havde en selvskreven repræsentant, saa Gud fri os ialfald for fru Paalsbo. Hun kan være besværlig nok i en engere kreds.
PAALSBO. Jasaa, frøken Sperling. Jasaa. Men det er ikke saa vanskelig at begribe, hvorfor De selv resignerer. Der skal være en magt, som er sterkere end ærgjerrigheden. (Klukler.)
AUGUSTA. Der er én ting som har magten over Dem. Og den gjør Dem kanske lidt utilregnelig, stak-
