Side:Kjær - Det lykkelige valg.djvu/87

Denne siden er korrekturlest

Det lykkelige valg 89


SOMMERBLOM. Jo Fingalsen stod bag Dem. Fingalsen og pietisterne. Saa skulde naade gaa for ret da. Saa kunde De altids se gjennem fingrene paa mig da. Celius. De havde brug for pietisterne til valget, og da fik heller mit ubesmittede hus ofres. Paa politikens alter. Slig hænger det sammen.

TIMANSEN. Kom til Petræa, Sommerblom.

SOMMERBLOM. Nu kommer jeg til Petræa. Hun var svag hun, som kvinder er efter naturens orden. Og ingen kjendte Petræas svaghed for sanselige religionssværmere bedre end jeg. Pas dig for Solløs, formante jeg hende. Og enda vidste jeg ikke, at broder Solløs var mormoner. Men nu ved jeg det. Jeg og hele byen.

PAALSBO. Ja den Solløs.

CELIUS. De vil da ikke trække mig til ansvar for at Deres kone er rømt? Hvaha.

SOMMERBLOM. Jeg er lige glad hvem har ansvaret, jeg. For nu staar jeg igjen med mine to ensomme hænder. Jeg havde bare Petræa, jeg. (I stor bevægelse.) Det var hele mit harem den skurken forsvandt med.

PAALSBO. Stakkars mand.

SOMMERBLOM. Og vel forstaar jeg lidenskabens herjinger, for jeg er selv saagodtsom et kjærlighedsbarn —

AUGUSTA. Skaan os for Deres gemene afsløringer.

TIMANSEN. Lad dig ikke afbryde, Sommerblom.

SOMMERBLOM (tar sig voldsomt sammen). Men nu, erklærer jeg, nu da bægeret er flydt over har jeg gjort den ting, som stod igjen for mig at gjøre. Saavidt det staar til mig, tænkte jeg, skal jeg sørge for min oprejsning. Jeg lar mig ikke traakke paa. Væk med Celius, sa jeg. Væk med en politiker, som krænker privatlivets fred for at fremme sin graadige magtsyge. Og nu har jeg aflagt min borgerpligt og stemt paa fru Lavinia Celius.