Smittekilden 203
Det blev bragt ham af Geiranger. Heller ikke dette koketteri med grundteksten undgik de skarpsindigere af eleverne. De kjendte alle hans svaghed for og svaghed i græsk og vidste, at han udtrykkelig pugede nogle vers af det nye testamente for nede ved bordet at kunne oversætte dem flydende fra Tischendorf. Han læste op begyndelsen af Hebræerbrevets andet kapitel om troen og endte sin korte exegese med de ord:
«Vi ser altsaa, at den anonyme forfatter hævder troen som den skabende kraft i verden, det usynlige som frembringer det synlige . . . Hvad vi fuldt og fast tror, det er, og alt det vi ser, er født af vor tro. Dette er den idealistiske Verdensanskuelse, mine herrer, og den ene sande . . . Thi ikke engang modstanderne formaar at afkræfte den: naar materialisterne tror paa den synlige verden, erkjender de jo kun resultaterne af troens virksomhed . . .»
Efter fadervoret kastede alle sig over kaffen og smørrebrødene, og man spiste en stund i taushed. Men omsider blev det livligere oppe ved bordet, hvor de vordende teologer havde sin plads nærmest bestyreren . . . de dybe tanker i hans foredrag sled i dem omkap med appetiten, de tyggede og tænkte paa en gang og spurgte og fik forklaring. Bestyreren hug sine eg og tilfredsstillede de tvilraadige sjæle . . .
Langt nede sad Mygster uden forbindelse med den abstrakte tænkning. Men han tænkte paa eksamen og bad over bordet Bjelke om grei besked.
«Jo, jeg skal sige dig . . . det kommer bare an paa tro. Hvis du tror» – han sænkede stemmen – «at
