slik Tor-Slaatt førr – de va saa Høinn og heile Grunne skolv og Eldingann gjekk store og blanke som ein Logaa. Elvinn og Bekkjinn voks upp saa døm gjekk i full Flom og Jorde va saa lous vorte, at de dissa onde, kaar ein gjekk. De va eit Ve’r saa rart paa alle Maate, at ingen minntes de slikt, Bygdafolke gjekk me ein onderle tong Otte paa se, og tykte berre, at døm ha naagaa Gale i Ventom. Nei, da sette de paa me slikt aagaaloust Regn Tys’da’n den 21de Juli, at de va som de skulde oust ne kaar ei Stonn, Tora slo verre hell nugun Gong og de va saa dimt og myrkt, som um Natte. Regne ga paa like gale baade Onsda’n og To’sda’n og Tor-Slaatten likesaa og mange trudde, at Endin paa Verd’n heldt paa aa kom.
Onsda’n voks Elvinn saa fort, at døm flømde innover Breddin for kaar Stonn og Vass-Mengdann orka likesom ikje aa velte se onda ein a’an. Og saa bar Jorde te aa breste ut og rase lous alle Sta’ann der ho laag saa bratt te, at ho kunde sige. Og i alle di bratte Li’om og Bakkom vanta de ikje paa On’-Lann[1]. Ein slik Dag ha alder vore spord. Skriunn brotna ut paa alle Lei’e, uppi øvste Hø-Broon og me’-lies, Stein rulla me Daan og Donder, Skogen vollt aat ymse Sio og Elve og Æ’ og Bekkje søgde[2] og larma – de va eit Smal og Brak høgt og laagt kaar ein venda se av, saa ein kjennde Jorde skaktest onde se. Di store Elvinn, Otta, Laagen og Sjoe, va stinne som ei Jord-Supe og ogo’paa flout de saa tjukt me Skog-Fang, at de saag ut som ein flotandes Skog, kaar de va ei Stille. Heile Lalms-Vatne va saa aaltekt me Tre-Fang og Rat, at de saag ut te, aa kunna let’ se gjort aa gaa paa di. Regne heldt paa og ouste ne for-utta Upplette og Skriunn gjekk paa alle Lei’e; men verst va de Onsda’n. Heile Dagen lyddest Daane ’taa Skriuom og Folk trudde de ikje vilde ende, førr all den Jorde som fannst, vilde loupe av. Utpaa Kvelde Onsda’n va de mest som de stillna av naagaa, for alle di Loupe, som Skriunn no ha gjort, drog Vass-Mengdin aat se saa han fekk renne onda og demdest ikje upp i Jorden saa mykjy. To’sdan’n leikte Regne like gale og ei og annor Skrin gjekk ut, men de va mindre ’taa di. Ut-paa Dagen letna Ve’re