gjekk se inn-paa eit Bjønn-Hie nørdst i høgste Sikjilsdals-Hø’n, ein Houst døm va te-fjells ette Reine, de va andre Aare ette Offsa detta henda. Da de lei’ lite paa Vinter’n, saa um-lag ve Hilgumess-Leite fekk døm me se Stor-Sannes’n og tok te-fjells alle tri, skulde sjaa te, aa faa skote Bjønn i Sikjilsdals-Hø’n. Han Eina Megarde ha ein Reins-Honn døm ha me se, um døm kunde faa Bruk for ’om. Bjønn-Hie slapp døm leite ette, for di tvo ha tikji se godt Mark paa, kaar de va. De va inn-i ei Holo i eit Berge-Naas og denna Holo gjekk langt inn, saa de va som ein stor Kjellar inn-igjønom. Holo va berre trong i Munnae[1] og ein vakse Kar kunde ikje kaamaa inn-i mindre han kroup paa firom-føtom, men lenger inni va ho saa rum, at ein kunde staa rak. Paa eine Si’un inn-i Holun va de ein brei Pall og paa honom ha Bjønn laagaa se Hie ’taa Roumaasaa, han ha bore inn-i um Housten. Der laag han trygg, tenkte han, for Pallen, han laag paa va baade høgre hell Munnin og laag saa mykjy te-si’es, at de nytta ikje aa tenkje paa, aa naa ’om me ei Kule utta’-fraa.
Da Karann kom burt-aat Bjønn-Hie, slapp døm ondras paa, um Bjønn va heime-ve, for heile Berge-Veggen upp-for Holun va saa tjukk me Rim, at de berre lavde, mest-som ein ser Rime upp-ivi ei Fjos-Dør i hard Kalde. Men aa faa den Kar’n ut, va verste Kaste; døm hua og skreik aat ’om, kasta me Stein inn-i Holo og skout me loust Krut, men ut og onde berr Himel vilde han ikje. Nei, da vilde Sannes’n krupe inn-i Holo aat ’om me Børsun og freiste gje ’om ei go Helsing, saa han kom paa Føt’n – eit vaaga Spell va de, men de høvde ’om Ola, for ein Vaag-Hals ha han vore all sin Dag. Di tvo hine, han Sjugur og han Eina, skulde staa te-rei’e paa ein Lega, beint upp-ivi Hole, og setja Kulunn i han me di saamaa han synte se. Me di kroup Sannes’n inn-igjønom – han Eina Snele tykte de va saa styggt, at han bar te aa graate, da han saag Sannes’n smatt inn.
De va kolande myr’t inn-ia Holun, men da Sannes’n saag umkring se fekk han sjaa de gløste som fraa tvoug store Katt-Ougo uppaa di Palle, der Bjønn laag og ette di Ljoskom peikte han me Riflun, de beste han kunna i Myr’tne og skout, saa de
- ↑ Munnae, ein Munne: Munn, Opning.
