sinnt og kom staamaandes burti Stugo, der døm heldt Hus. Og Firibo’e bar han sjøl: han tro ne-i Golve for kaart Føt, saa døm trudde han ha fare ne-igjønom. „Dj. annamme, som er redd Kar, tie Mil paa kaar Kant, de ha eg sagt stødt, og de sii eg enno!“ sa han og gjekk burti Kleva-Døre. „Hei, Kare!“ sa han og breidde ut Armann, vilde Kvamverinn ha kli’i se, saa skulde de no bli Raa’ te di. Men da va de som de skulde vorte skvetta Vat’n paa døm – døm stilna av me di saamaa og skout se fram-igjønom Kleva-Døre onde Armom hans Jo og strouk fraa Aksione me einn Gong.
Te dagle og i Arbeis’-Lag va han Stor-Jo gaamaa-full og go vera i Lag me; men va de nugun, han ha imot, saa kunde de radt hende han gjorde Gaamaa paa slik Gjerd, at de va ikje berre Moro for den, som forr vart. De va Eingong han kom gaa-ande ette Gong-Stigje over Aaseng-Jorde og raakaa tvo Kare, som dreiv og pløgde i ein ’taa Skogbygds-Gardom. Den eine va ei namn-spord Slaast-Kjempe og den andre va ou ein stor, før Kar og han Stor-Jo ha ikje naagaa Godt aat nugun ’taa døm. Di tvo vilde gjera Moro og bou ’om Jo paa eit Ryggje-Tak, men døm vilde faa Lov aa vera baade tvo imot ’om. Ja, de va han Jo a-latt me og saa barst de ihop. Han Jo tok baae paa einn Gong og la døm i Plogfaare saa Jorde gouv, men denna Slaast-Kjempa fekk smetta se utu Hendom hans og tok Sprange, for han venta se nok Ymse ’taa ’om Jo, men hinn slap ikje saa lett. Han tok den store, tjukke Mann og sette se paa Forr-Bakkjin me ’om, løyste ne Brokje hans som paa ein Ongje og dengde han paa Stor-Endin me ein turr, hard Plog-Spenning han fekk Tak i. Ha ikje den andre kome se lous, ha han faatt ’taa saamaa Skaal’n.
Ette han Jo ha vorte gomol og graa, kom han inn paa Bue hjaa Kremare paa Vaagaa, ein Dag. Derinne gjekk de ein halv-ørin Lø[1] som va ha’le styrandes ’taa se; de va ein stor, brei-vuksin Kar som ruvde hardt og Magte si gjekk han og skrytte
- ↑ Lø: Mann fraa Lom; brukt um ein a’an me Lom-Ver. Lø ha vore halde for aa vera saa hal’t eit Sløngje-Ord, men de er ikje saa da Orde finns brukt i Skjinn-Brev fraa 1465.
