Buhonn kom heim aat Sta’e og ylde og bar se saa ille,
at døm skjøna de va naagaa, som sto paa me Budeiun. Son tok
Børsa paa Oksle og la upp-igjønom Lie som eit sterkt Ver – hann
og Budeia skulde ha korandre og no visste han, at de sto ikje
væl te me henne. Og jamen va de ou paa høg Ti han naadde
fram og fekk skote ei Kule ivi Sels-Take og brote Makte aat
Hulderfolkje, ha han kome ein Blonk seinar, ha han alder sett
Jenta si meir.
No skulde di Tvoug sjaa ette Øykjom og Brurstase og allt de blanke Sylve og Gulle, Hulderfolkje lout rymme fraa, men kan døkk gjeta paa, kaa de no ha vorte! – Flise, Halmestubbe, Ein-Kaavaa[1] og Kumøk, kaar ein Ting!
Summe si’, at dette henda paa Skaars-Rinnsæter’n i Rinndale, men ho Go’mo’, som minntes saa væl allt, ho høyrde, mea ho va Vetljente, ho sa no, at de va paa Sta’esæter’n og da trur eg de er saa, ou, for ho Go’mo’ ha overlag te Greie paa di, som ha henda i Gamelti-Verd’n.
Utve Solsi-Lannde aat Lemonsjø’n ligg de tvæ Sætre, den eine kallas Skardaae og den andre Darthusann og de er ein go Stubb imillom døm. I desse tvæ Sætrom va de ofte døm merkte inkort rart, naar døm laag der og ga upp Foore førr i Ti’n. De va ikje saales, at døm korkje saag hell høyrde naagaa, som va o-tyle hell kalltokka, de ha eg alder høyrt, men de va no likevæl godt aa skjøne, at de va Onde-buandes som ha Te-Holl[2] paa baae desse Stell’om. Og ette som Folke kunde forstaa, lout de vera Toftkall’n som ha tikji Vero[3] si i desse tvæ Sætrom, de ha ikje naagaa anna aa vera. For Noutskrytyre døm treivst saa reint framifraa og holldast[4], saa døm sto der som eitt Sell baade Ongt og Gomolt, Mjolkekjy’n døm mjolka, saa Frou’n volt ut-ivi Bytta og Trevna va de baade paa Stort og Smaatt. Paa saamaa Gjerde