va de me Øykjom i Stalle: berre døm ha vore der eit Fjortan-Daagaa, vart døm saa kjipne og kaate, at døm gjekk i einn Dans i Maarka-Vegje. Og de va ikje aa ondras paa –: kaar tile um Maargaan Kjør-Kar’n[1] kom aat Stalle, sto Øykjiinn allt me Høy i Krubbom og skar og togg saa de ljoma att-i. Ein ’taa Hestom i Skardaa’n va de stødt reint seg-um Lag me, han ha Krubba full me utu-hemta Fin-Foor baade seint og tile saa Stallkar’n ha ikje Bo aa endse honom korkje me Mat hell Drikke.
Ette di va de greie Ting, at Toftkall’n laag me i Agting-Skape, for de ha stødt vore Spon-Gjerde[2] hans, de, der han ha havt Te-Holl og lika se væl. Og lite um Senn vart døm saa vande ve detta i baae Sætrom, at døm fannst ikje aat[3] di, for døm saag for Augom te kaar Ti’, at Skardaa-Gubbin og Darthus-Kall’n berre vilde døm væl og gjorde døm Beinko, baade i Fjos og Stall. Saales gjere ikje Toftkall’en de mindre han lika se godt og de va sagte ikje tvile paa, at Budeiunn kom ihog han me Rumm-Grout Julkvelldann, for han er slik, at han lika aa faa naagaa Go-gjering Høgti’s-Kvelldann.
Men um no Toftkall’n er glup ve Krytyre og beinksamd ve Folke der, som han lika se godt, saa er han no ein stor Knikt[4] me di, at de er ikje ’taa sit Eigje[5], han gjere væl me. De lyt andre svi’ for di, for han dreg de Høye, han øy’e upp, fraa andre Stelle og han kan faa eit Høystaal te aa minke saa fort der, han legg se paa, at de er ingen som trur di. Kaar døm drog fraa desse tvo Toftkallann i Skardaa’n og Darthusom, ha eg ikje høyrt, antell de kunde vera fraa Legun[6] hell Vall’sætrom hell enda lenger av; men sist bar døm nok te aa draagaa fraa ein-a’an: Skardaa-Gubbin vetja[7] Høystaale i Darthusom og Darthus-Kall’n i Skardaa’n. Og naar døm bar te paa den Visen, va de mest ikje aa vente, at detta skulde gaa væl te-endes og døkk ska trast faa høyre, kaa Endlykte vart, ou.
