Side:Kleiven - I gamle Daagaa.djvu/251

Denne siden er ikke korrekturlest
– 239 –


paa Gjerd og me Utskurd. Koll’n er mest stødt den saamaa og har Kroten ette om Sjaak-Ola fraa Skaape paa Sjaak te Mønster. Me Skjei-Kastom og Spilom i Dørom kunde han ou vikje naagaa me Gjerd’n. Eitt ’taa vakraste Skaapom hans er kome fraa Mork og staar no paa Norsk Folkemusæum; paa Stourust er eitt som er paa de næraste Maakan aat di i heile si Gjerd. I Ransverk er eit stort Stuguskaap, som lyt vera ette ’om Sylfest Skrinde og paa di ha han skaare Bilæte i di tri øvste Spilom, men ein lyt seie um døm, som Schjøning sa um Bilæte aat Klukksta’e: døm „duer ikke“.

Døar-Aare hans Sylfest er okjennt; ette som Sambygdingann hans kjenner te di trur døm, at han do ugjift.



Han Jakup Sæterdale.

Sæterdøl’n er fødd i Vaardale paa Lom paa Lag 1740 og ha gjort ein Mengde Stuguskaap, paa Vaagaa finnst de minst ein 8–10 ’taa døm. Han ha for de meste ei fast Gjerd paa Skaapom sine saa ein kan kjenne døm me fyste Augkaste; Skurd’n hans er ou oukjennt og likna Klukksta-Skurde meir, hell Skurd’n aat nugun a’an ’taa di andre Treskjerarom i Norddale. Ingen ha hell naatt nerar att Klukksta’e hell Sæterdøl’n gjorde der, han lette se te for fullt Aalvor. Som hann va de Krill-Kroten, Sæterdøl’n helst heldt se aat, og Krillann hans har den saamaa mjuke, rolege Daamen som Klukksta’n kunde leggje ivi Utskurd’n sin. Ser ein paa Skaap-Kollan hans for de snøgge, kan ein lett kaamaa paa di Tankann, at han ikje ha aatt nugun sers rik Innbilnings-Evne me di, han heldt se saa fast aat di saamaa Gjerd’n. Men den, som følgje Arbei’om hans nøgjar, vil bli var, at de vanta ’om ikje paa den Evnin; summe Gongo kan han gje Krill-Skurde sine ei heilt framon Gjerd som han er einsle um og som er nouande høvle og lugum. Og han kan imillom fylle eit Skjei-Kast i Stuguskaapom sine me ein Bla’-Skurd saa ofsele rik, at du knapt ha funne Maakan. Ja, han Jakup ha vore ein Mestar og ingen ha sett saa greie Merkje ette se paa Utskurde i Vaagaa, som han. Den greie, skjirne Krill-Kroten hans va lettar aa taakaa te Mønster, hell aat Klukksta’e,