Side:Kleiven - I gamle Daagaa.djvu/260

Denne siden er ikke korrekturlest
– 248 –

ei paa Lesja og 3 paa Vaagaa. Attaat Song-Verkje viste Klukkunn aat Ølsta’e Datom.

Da han Ellan Li’n reinska den fyste Ølsta-Klukka sa han: „Ja slikt Verk ha eg alder seett enno! – de finnst ikje ein slitin Tapp hell eit skakkt Tapp-Hol i di!“ og da ha ho gaatt i over 50 Aar. Ølsta’n va alder i Lære og all si Ambo gjorde han sjøl, allt Støypverke som skulde te aat Hjulom i Klukkom, støypte han sjøl og Urfjørinn gjorde han ou sjøl. Men de va ikje nokk me di, han arbeidde Stuguklukko, han gjorde nogre Lumm-Ur ou. Og Spel-Daase gjorde han fleire ’taa, som han selde utta’-bygdes, døm va nok i dyraste Lage, maa’ta, for Folk i Bygden i di Ti’om. Ver’sta’n sin ha Ølsta’n inni i Dagle-Stugun paa Runningje, og de er sagt, at Kjeringje va sinnt paa han naar han sat me Felun um Kveldann og stilte Fjørinn aat Spel-Daasom, ho fekk ikje saavaa, maa’ta, for di Læte, som ingen Ende tok.

Ølsta’n ha Hog te aa freiste mangt; imillom arbeidde han Riflo, han massing-rende Pipa paa, og døm va framifraa gjæve te Reins-Riflo. Naagaa Kniv-Haalke, han dreiv aa gjorde, va ou utu Maata gjæve, døm va „dam-reidde“ me ei Rute ’taa Jønn og ei ’taa Kaapaar hell Massing. Ein Gong fann han paa aa gjera ei Ve’r-Mølne og Gong-Verke va de nok ikje stor Sak aa gjera for ’om, men Vinn paa Lesja vart forr-hard og avlaagaa heile Verke. Sia’ gjorde han ei Hann-Kvenn som gjekk saa lett og va saa før, at de va radt aa maalaa ei Hal’tynne Kønn me henne paa ei Kvell-Seto.

Ein Bror hans Sjugurd Ølsta, heitte Hans, va ou go Klukk-Maakaar og gjorde ein Mengde Stuguklukko som de enno er att mange ’taa i Bygdom, men han va no ikje de Stor-Hugu, som Bror sin va og han bou alder te aa gjera Song-Klukko.

Han Sjugurd Ølsta dø 1810; Son hans va da berre 17 Aar men va allt den Gongen full-lærd Klukkmaakaar, berre han ha ikje lært ein eigje Maate, Far’n ha funne ut, aa herde Klukk-Fjøre og andre Staal-Fjøre paa. Ølsta’n ha lært ein ’taa Vennom sine den Herdtla og førr han do, paa-la han honom, aa lære Sone ho, men de gjorde ikje Mann, og saales saa tok Ølsta’n Konste me se i Grave. Son hans va go Klukkmaakaar og ha go Fortenest me Arbei’e; ein a’an Son do Urmaakaar i Trondem.