lingen sine, heldt han se mest ette Nature og tok Mønster paa
Marken ’taa Blaabjøllo, Nupblome og andre ville Blomme.
De vart difor ein langt a’an Daam ve ho, hell den gamle Ros-Maalingje
paa Lesja, i henna er de Krill-Skurd’n som er Grunn-Mønstre
og som er te-maata paa si eigje Gjerd. No va nok
Fig. 31. Ros paa ei Skaapdør ette ’om
Per Veggjem.
Maalar’n be’re hell di
gamle Lesjingann te
aa laagaa te Maalingje
si og ha full be’re
Hann-Lag me Pensele
ou, men likevæl er de
fyst-Lag ho ala se saa godt
Ros-Maalingje hans
Per, som den beste aat
Lesjingom. Ikje fordi,
Skaape han maala og
vissa Stuguskaape ette
Sæterdøle, som han
maala mange ’taa, er
vakkert maala, men Rosinn
vil mest som ikje høve
me Skurde paa Skaapom,
hell svaaraa heilt
te Gjerd’n. Av og te
maala han vakker Ros-Maaling
paa gomol
Lesja-Gjerd.
Han Per Veggjem vart paa fleire Vis ein Lekk millom di gamle og di nye Ti’om, som heldt paa flout inn-i Dal’n og her i Bygden va han den, som kom me eit Umskjifte i Snikker-Hannverkje og i Maalar-Konsten. Styr-Sleann hans tok att ’taa di gamle Kjørkje-Sleaom som va tjukk-gjorde og tonge for Heste, men likevæl va overlag vakre. Ro-Skaape og di andre Skaape, han gjorde, sette trast di gamle Stugu-Skaape i Skuggjin og brøytte upp Veg for Skattol-Gjerd’n, – han gjorde ou nogre faa Skattol. Og Maalingje hans sette ein ny Smak i Folk –: førr ha alle lika di bjerke Leetann, rondt og blaatt, grønt og gult, men Maalar’n va redd de, som
