lingen sine, heldt han se mest ette Nature og tok Mønster paa Marken ’taa Blaabjøllo, Nupblome og andre ville Blomme. De vart difor ein langt a’an Daam ve ho, hell den gamle Ros-Maalingje paa Lesja, i henna er de Krill-Skurd’n som er Grunn-Mønstre og som er te-maata paa si eigje Gjerd. No va nok Maalar’n be’re hell di gamle Lesjingann te aa laagaa te Maalingje si og ha full be’re Hann-Lag me Pensele ou, men likevæl er de fyst-Lag ho ala se saa godt Ros-Maalingje hans Per, som den beste aat Lesjingom. Ikje fordi, Skaape han maala og vissa Stuguskaape ette Sæterdøle, som han maala mange ’taa, er vakkert maala, men Rosinn vil mest som ikje høve me Skurde paa Skaapom, hell svaaraa heilt te Gjerd’n. Av og te maala han vakker Ros-Maaling paa gomol Lesja-Gjerd.
Fig. 31. Ros paa ei Skaapdør ette ’om
Per Veggjem.
Han Per Veggjem vart paa fleire Vis ein Lekk millom di gamle og di nye Ti’om, som heldt paa flout inn-i Dal’n og her i Bygden va han den, som kom me eit Umskjifte i Snikker-Hannverkje og i Maalar-Konsten. Styr-Sleann hans tok att ’taa di gamle Kjørkje-Sleaom som va tjukk-gjorde og tonge for Heste, men likevæl va overlag vakre. Ro-Skaape og di andre Skaape, han gjorde, sette trast di gamle Stugu-Skaape i Skuggjin og brøytte upp Veg for Skattol-Gjerd’n, – han gjorde ou nogre faa Skattol. Og Maalingje hans sette ein ny Smak i Folk –: førr ha alle lika di bjerke Leetann, rondt og blaatt, grønt og gult, men Maalar’n va redd de, som
