Den ’taa Lær’-Gutom hans Rasmus Garmo, som heldt se
mest ette ’om paa all Vis, va han Hans Stokksta i Sjaardale.
Han va ein gjill Hannverkar som maala saa sterk og vurug ei
Maaling, at ho va mest oslitele og Ros-Maalingje hans kunde
jemnan taakaa se godt ut. Men naar han maala ette Nürnberg-Tavlom,
og de ha han Hog te, vilde Bilæte hans bli støle og
stive. Konst-Evnann hans va ikje netup store, men han va heppin
te setja Leetann ihop, saa mangt ’taa di han Hans Stokksta
maala, fell godt i Ougo og høve Tingje.
Alle desse Maalarann heldt ve den myrk-brone Bott-Leeten hans Per Veggjem og de er ikje fritt for, at ho kan kjennast naagaa tong og kjei summe Sta’ann, vissa der, de ikje er Utskurd att-aat te aa gjeva naagaa Liv fraa se. Skjy-Flekkjinn heldt døm ou ve me, alle.
Di gamle Hannverkarann i Bygdom va stødt sjøl-lærde Folk som ikje ha gaatt i Lære hjaa nugun Mestar. Vissa va de saa me Sme’om, for Smi’ing te Gards-Bruk høyrde me te di, kaar skulde ha lært, som vilde gje se ut for aa kunna sitt Arbei’. Og difor va de saa nemt for aa lære se Smi-Konste i kaar Gard, aa seja, at denn, som ha Hog og Hann-Lag te di, tok ette paa eigje Hann. Paa saamaa Visen va de me alle andre Hannverk, men me di tok de te aa brigde paa se, paa Lag ve Hondredeaars-Skjifte, ve 1800 og der umkring. Da bar de te aa bli ein og a’an som ga se i Hannverkar-Lære i By’n hell hjaa bylærde Mestare. „Maalar’n“ va nok ein ’taa di fyste som gjekk i Hannverks-Lære, men i di neraste Aarom, ette han va paa Røyros, va de fleire onge Gute, som ga se i Lære i By’n. Ein ’taa døm va han Hans Hansson Leirflaten fraa Heidale.
Han va fødd Aare 1800. Far hans va Heidøl og rødde og bygde paa Leirflaten, ein Plass onde Bjølsta; han umkomst ve ei Olykke saamaa Aare, som han Hans kom te Verd’n. Mor hans Hans va kome fraa ein ’taa Visdals-Gardom i Nordhera’ og ho