Side:Kleiven - I gamle Daagaa.djvu/308

Denne siden er ikke korrekturlest
– 296 –

menn fraa Hei’marken, han Halvord fraa Saasta og han Sæbjønn Sindresson. I Mjøsen ha døm liggjande 18 Skjep som va fullt manna og paa Lande sto de ikje mindre hell 1200 Menn. Imot desse Ivi-Magten tordest ikje Kongen vaage di 200 Mennan sine for de fyste, men kaarles han raadde se te Skjep ut-i Rannsfjorde og kom oventa ivi Sjømagten aat Lendmennom og kaarles de meire gjekk te i Herr’-Gjestboe paa Saasta, staar de fortalt um i Sogun hans Sverre. Mot-Take aat di Tri fekk berre ei laak Endlykt og Sverre la onde se baade Upplande og Østerdal’n.

Men i desse Ofre’s-Kulun ha han Iva Gjæsling gjeve se onde ’om Sverre og vorte hans Mann; um de va ’taa Tvang hell me fri Hog for di han saag, at denne Mann vart ikje go aa kjippast ve paa Lengd’n, er ikje visst aa veta. Kaarles dette kan ha se, Venne ha døm vorte antell da, hell naagaa seinar, og Sverre ga ’om Iva Brev paa ein Fjelldal me eit Fiskevattn. Denna Eiga kallast Nere Heimdal’n og Heimdals-Vatne; førr ha døm høyrt te Valders og de va visst ikje allt saa væl-lika at han Iva Gjæsling fekk de i Henn sine. De kom ou mykjy Osamna ’taa di fram-igjønom Ti’inn, men Heimdal’n vart høyrande Sambu te i 700 Aar. Gaavebreve er longe burte men de skulde ly’e saa, at han Iva Gjæsling og Ervingann hans fekk Heimdal’n me Vatn og Vei’-Stø’e „og allt, som Heimdals kalla og allt som te Heimdals halla“.

Han Iva „gamle“ Gjæsling er full avfulle paa Lag 1200 og de er mest visst, at de er Son hans som møtte i di store Hovdings-Mote i Bern 1223. Han er kalla „Haavard i Sundbu“ og er Sysselmann; ette di ser de ut te, at han ikje ha faatt Lendmanns-Verdogheit ette Fare. Paa di saamaa Hovdings-Mote er de me ein Sysselmann fraa Viken heitte Ivar Gjæsling og som va prestlærd; at han va ’taa saamaa Ækten lyt vera visst, men um han va Son hell Bror hans Haavard, er de Oraa’ aa finne ut. 1238 er de nemnt ein „Olaf i Sundbu“ som va Mann hans Skule Baardsson og som væl kan vera Son hans Haavard, men te nogor Visse kan de ikje sejas. Um saa er, skulde han ha kunna livt te fram imot 1270.

Um desse Stor-Mennann paa Sambu ha vore høgt i Raa’n hjaa Kongom og ha eit Ord me i Lanns-Styre, er de ikje lenger