Mage til – –.“ De kan vera verdt aa høyre, kaa Jakob Aall
sij um Haakaasta’n attaat desse andre, som er nemnt: „Naar jeg
hørte en Ole Haagenstads Tale, fremsat i det gamle nordiske
Tungemaal, beriget med Sprogvendinger og Sprogbøininger som
nu ikke mere findes i vort Sprogs Grammatik, og, fuld af sunde,
klare Begreber og overbevisende Grunde, foredragne med langsom
Forsigtighed, da flyttede jeg mig i Tankerne hen paa de
gamles Tingvold, og hørte den lovforstandige og ordsnilde Njaals
Tale, der saa ofte veiledede Altinget i dets Beslutninger, sine
Frænder og Naboer i deres Stridigheder om Lov og Ret.“ Denne
Ihop-Likningje me ’om Njaal høve væl, for heime i Bygden va
Haakaasta’n søkt ette Raa’ og Rettlei’ing baade ’taa rik og ring
fraa alle Lei’e. Og saales va han ein go’beine og vælviljug
Mann; han ha sjøl seett og prøvt mykjy i Live og den kloke og
djuptenkte Mann kunde jemnast gjeva Folk Raa’e, som døm tykte
de va Mon og Gagn i. Han va ein rik Mann og stødde ofte
Smaafolk som vilde freiste faa naagaa i Gong, saales som de
førr er nemnt um han Lars Brustugun (S. 274).
I tvo Aar gjorde han Tenest for Le’smann fraa 1820–22; da fekk han umlagt og umveelt den gamle, laake Ri’stigen over Vaagaa-Ruste aat Sell, saa han vart framkjømd me Hjulkopp, og bygde den sterke, gjilde Brue over Ula paa Sells-Verkje. Saamaa Ti’e fekk han arbeidt Kjørveg over Slaadalen aat Lesja, og den Vegen va i lange Ti’e umissande for Bygden.
Haakaasta’n ha Liv for di gamle Minnom og ha eit Kjendskap aat di gamle Æktom og Live i Gamel-Ti’om, som ingen a’an i Dale naadde ’om me. De er han, som reiste den Minnestein i Høgkringom um Slage i 1612 som enno staar der. All me se va han ein go Running ’taa di gamle Gjæsling-Ækten. Han dø i 1866; ’taa di 3 Bonom hans dø den einaste Son ogjift i beste Aarom og tvæ Døtt, som va gjifte, dø baae baanlouse. Me ein Brorson som fekk Haakaasta ette ’om, er Ækte helde uppe paa Garde.
I 1440 kjøpte han Tostin Paalsson List ein Part i Slette, men um nugun ’taa hans Ækt sat paa Garde ette hans Daagaa,
