er ovisst. Lenger ne i Ti’n er Gard’n kome onde Erke-Stol’n i Trondem og skjylda for 16 Alne Vømmaal og 1 Hu’, Hu’-Skjylde kom fraa ein Øygard, Nersta-Øygard’n, som enno høyre onde Slette. Paa Lag 1570 er de kome ein Bygselmann paa Gard’n, som heite Lover[1], og de er aa kalle visst, at han høyre te di Ækten, som enno sit paa Garde, men de er Oraa’ aa rekkje Samen-Henge heilt ut. Ein ’taa Syn’om hans heitte Ola og han bygsla Slette ette Fare; av og te ve 1640 fall baade han Ola og Kjeringje av; døm va baanlouse og ein Ner-Skjylding, helst ein Brorson hans Ola, heitte Ola Persson, fekk „kgl. Majts. Naadebrev“ paa allt, døm ha att ette se og han bygsla Gard’n att ette døm. Han Ola Persson er ette som de ha vore sagt kome fraa Røysem i Kvam og ska ha vore ’taa Bratt-Ækten og ette di Røysem fraa gamle Ti’e ha høyrt te Gjæslingom, er de stor Von te, at han va ’taa di Ækten, ou. Denne Mann lyt ha kjøpt Gard’n te Odel antell ’taa Kronun hell ’taa inkun Stor-Mann som kunde ha kjøpt hell panta han aat se. Han va ein væl-haldin Mann og aatte 14 Hu’e og 5 Skjinn me Jord; Kjeringje hans heitte Mari Tostinsdotter og er visst kome fraa Kjilli paa Dovre. Døm ha 4 Bon, ein Son heitte Ola som fekk Slette og 3 Døtt; desse Døtt’n vart alle tri væl gjifte, tvæ kom aat Kvam, ei aat Veikle og den andre aat Forbrigd, den treja vart gjift aat Bjølsta. Han Ola Olsson fekk Slette i 1708, Kjeringje heitte Kari Persdotter men de er okjennt kaar ho va kome fraa. Mann ha stor Medel og kjøpte mange Garde baade i Bygden og utta’bygdes; i 1726 kjøpte han Litljem me Lansverk i Kvam for 795 Rd., seinar kjøpte han Sambu i Bræe-Bygden og ein Gard i Lands Gjeld, heite Øysta, paa 5 Hu’e i Skjyld. Da han heldt Skjifte i 1741 aatte han 15 Hu’e Jord, eldste Son, han Ola, fekk Slette, han Per fekk Øysta i Land, han Tostin Sambu i Bræe-Bygden og di tvo hine Gutann, han Eistin og han Iva, fekk annor Jord-Eige imot. Alle desse 5 Gutann, og nogor Syster ha døm ikje, kom se væl te og ette fleire ’taa døm røta de se Ækte, som ha vore ’taa di fremste i Bygdom, der døm vart buande.
- ↑ Lover, uttaalaa Laavær: de gamle Lodver.
