Side:Kleiven - I gamle Daagaa.djvu/99

Denne siden er ikke korrekturlest
– 87 –

at de va ikje Bugt aa faa me døm. Og Folk la se kaar Kvell me Otte for aa misse ’taa sine. Um Daagaane heldt desse Stor-Tjuvann te i Skog og Maark men um Neet’n va døm framme i Gardom der, døm minst va venta, og stal Mat og Klæde og kaa døm fann, i donge-vis. Ja de va ikje berre de i-kome[1], at døm stal Etande og Slitande, hell – paa Nord-Sell ha døm etla se te aa stole ei Jente, tessmeir. De va han Nils, som ha faatt Ouga paa Jenta og tykte, ho va saa vakker, at ho lout bli hans, og saa ha han sport ut, at Ongdommen skulde haa Dans uppi Rosten, ein Kvell. Der visste han Von te, at Jenta kom og saa raa’-la han me Bror sine, at døm skulde gaa aat Danse i Skugg og Skjyle og faa Tak i Jentun og struke me henne. Og um Kvell’n da Springleiken gjekk som best og ingen ha nugun Otte paa se, sto dessa tvo ute og gjynte gjønom Glase og gjætte ette Tak. Men da de drygdes før Fellna’n[2] bou se, vilde han Nils renne inn aa taakaa Jenta, lell – han steig allt te aat Dørahellun, men da greip han Tjøstol i Klædann hans og rykte han att-ende. Antell han no tykte de va eit forr-stort Vaag-Spel, hell han ikje unnte Brore Jenta, de vart no ikje meire ’taa di.

Ein a’an Gong laag døm ut-paa Bakke-Broon i Skaarsbrekkun og saag ut-ivi Lalms-Grennde; de va um Eftan og te Natten ha døm etla se te, aa stela paa ein ’taa Gardom. „Oss held oss dit, de er kvitaste Peis-Pipunn,“ sa den eine, og um Natte brout døm se inn paa ei Høgstugu paa Toulsta og stal Sylv i eit Skaap. Men ette di Ogjerd’n tordes døm ikje helde Lag lenger, for no, døm ha stole paa Le’smanns-Garde, va døm redde døm skulde bli enno hardare ette-sett. Kaar han Nils gjorde ’taa se, er ikje spord, men han Tjøstol rymde av uppi Tjøstol-Hole i Hovdas-Piggje og sia ha Hole bore Namn ette ’om. Der heldt han se ein heil Saamaar og i Nørdre Kleiven beinka døm ’om me Mat og Drikke, naar de trongdes. Inna-paa Hovdas-Piggje ligg de ein liten Sæterstul, som kallas Hovdas-Sætrinn og dit-upp va de ikje mange Føte[3] for ’om Tjøstol. Og da han baade va ong og va ein vakker Kar att-aat, fekk han godt Stell paa

  1. ikje berre de i-kome: va ikje Slutt me di.
  2. Fellna’n, Fellna, her: Høve, godt Tak.
  3. Føte, ’taa Føt: Steg.