2
OLUFINE
Ja kom ikke og fortæl mig aassen det gik! Ja da er det smaatt stel med vors da san! ved et blomsterprydet mandsportræt paa væggen). Jeg skal vel ikke røre mindeblomstern ida' heller?
Julie
(fort op)
Jo bare ta dem Olufine! Du skal ikke si mindeblomster. Det høres saa vissent og væmmelig (leter i stuen). Jeg tok nogen med mig hjem . . . jeg la dem fra mig . . . jeg har lagt dem fra mig et Sted . . . (gaar ut og kommer straks tilbake med en buket violer). Lugt Olufine ! Mer ! Uff du stikker bare snuten borti du, akkurat som en kat — en teaterkat! Saan skal du lugte paa virkelige blomster.
Olufine
(gjør efter)
De kan det uoptænkeligste De, frøken Julie!
Julie
(fæster violene bak mandsportrættet)
Aaja næsten saa . . . Undtagen spille komedie. Tror du kanske jeg kan spille komedie ogsaa?
Olufine
Ja Dere kan nok hvis som at Dere tore, frøken Julie!
