Donna Francesca kom sig fort. Hun lysnet op som en av de tropiske blomster, der er blit kvit et farlig insekt. Saaret lægedes hurtig, og latter og sang lød atter over Estancia del Atajo. . .
Dr. Gusman følte sig meget overflødig. Han var lutter beklagelse over sin feilagtige diagnose, drak i ærgrelsen nogen glas mere whisky, end han taalte, hos sin ven Redaelli og forsvandt for stedse fra Ferejos enemærker. . . Derimot telegraferte Don Manuel efter Fjelds raad til Resistencia efter Don Esteban de Francia, som brændte av begjærlighet efter at lære sin vordende brud at kjende.
Donna Francescas taknemlighet likeoverfor Fjeld var nemlig uten grænse. Han maatte i timevis sitte ved hendes sykeseng og fortælle hende om sit land og folk. Den norske læge la ikke skjul
