Ved verandatrappen stod Torell og Paquai og ventet.
—Vi reiser altsaa imorgen? spurte Torell hurtig. Jeg kan ikke la damperen vente stort længer. Utrustningen er færdig, Donna Francesca frisk, og Paquai brænder av utaalmodighet. . .
—Imorgen tidlig klokken 4 svarte Fjeld. Nu har jeg faat avløsning. Og tak, fordi De ventet.
—Tak selv, sa svensken. Skal jeg krepere deroppe i Amazonas ukjendte egne, saa er det ikke avveien at ha en god ven ved sin side. . . Jeg synes, denne dampbadsvarme allerede begynder at ta paa kræfterne. . .
—Det er vinter i Norge nu, mumlet Fjeld for sig selv. Der er sne, skiløp og en rød eftermiddagssol over aaserne. . . Nu sliter vore unge mænd med træning til Holmenkolløpet. . .
—Og nu danser de paa skøiter ved Saltsjøbaden, fortsatte Torell, og drikker gløg ute ved Bellmansro. Og Daniel Fallstrøm skriver uendelige kvad om Mälardronningen. . . . . Men her ilskriker insektene efter menneskeblod. . . La os skynde os mot urskogens eventyr. . . . .
. . . . .
En halv time efter banket der en mand paa Fjelds dør. Denne holdt netop paa at pakke sine faa eiendele sammen.
