Denne siden er korrekturlest
langt borte i et fjernt land fandt de veien til et ensomt kvindehjerte som en fjern susen, en skjælvende hvisken: Katarina—Katarina. . . .
Da vaklet den trætte vandringsmand, han tok et par skridt fremover,— — —saa sank han overende med hævede armer. . .
Det var som en stor kjæmpefugl, der flakset i de sidste trækninger. Kondoren var det. Den hvite Kondor, den ensomme hersker, som dødsskutt samlet himmel og hav i sine feberbrændende øine.
Ende
