Denne siden er korrekturlest
28
Yankeen blev hvit i ansigtet. Han krammet seddelen i sine fingrer, og der gurglet nogen forfærdelige forbandelser i hans tykke hals.
— Er det noget? spurte politimanden.
Kaptein Pearson betænkte sig litt. Politiet — nei før skulde. . . .
— Ingenting, sa han.
Saa trak han frem whiskyen, men de høflige spaniere fandt det ikke særlig passende, at kapteinen selv drak et stort ølglas ren og skjær whisky, før han bød dem noget.
Aa de Yankeer. . . .!
