som ved ihærdig arbeide hadde slitt sig op fra fattigdom til at bli en av provinsens rikeste mænd, fandt behag i den lille italieners greie forretningsdygtighet og ansatte ham som sin forvalter. Paolo Redaelli solgte sin andel i lanchasen, skaffet sig et rivejern av en hustru og glemte helt den kjendsgjerning, at han for nogen aar siden var en uforbederlig lediggænger paa Palermos torv. . . .
Nu befandt Paolo sig i Buenos Ayres med Estanciaens brede, flatbundede flodbaat »Manuela« for at sælge hvete og huder og samtidig hente med sig Don Manuels 14-aarige datter Donna Francesca, som hadde lært sig alskens gode manerer og skjønne lærdomme i et fransk pikeinstitut i Buenos Ayres.
Den lille forvalter var meget stolt av de betydningsfulde opdrag, hans patron hadde betrodd ham, og var i et ypperlig humør, da han tidlig om morgenen efter sin fortræffelige velynder og slegtning Luginis anmodning stod utenfor porten i gaten Rio Bamba 149 og ringte paa den klokke, som førte til Browns baardinghouse.
En søvnig mandsperson lukket den morgenglade italiener ind. Man staar ikke saa tidlig op i Buenos Ayres som ute paa Pampas’en.
— Fins her en mand, som heter Johnny Stone, spurte forvalteren paa det smukke blandingssprog
