oc da bliffuer det dennem imellem, saa som det icke skeed vaar. Men der som det offtere skeer, oc den vskyldige icke vil tage den anden til naade igien: da haffue igien forbrut sin løszøre. Men odels godsit beholder den vskyldige sin liffs tid, som sit egit: men siden falder det frjt igien til sande arffuinger, oc odelsmend. Men haffue de børn sammen, da falder halffparten odel til børnene, oc halffparten til den vskyldige: dog skal all lowlig gield, som i boen findis, betalis aff fellitzboe, førend nogen ræt vdtagis.
End om der kommer nogen sag paa nogen mands feste quinde, at hun haffuer ladet ligge hos sig, før hand fick hinde: da skal hand haffue [bøder for det hinde vaar giort:[1] end hindis giffting mand skal haffue rætten. End om nogen ligger met hinde siden hand haffuer fest oc faait hinde: da skal hand haffue bod, baade for rætten oc for mistyckit.[2] End faar hand hinde icke: da skal hindis verge haffue bod,[3] som før er sagd.
End om nogen gaar i seng til quinde, oc vil komme hinde i ont rygte. oc hun kand foruare sig, at hand kand ey fuldkomme sin vilie: da skal hand bøde effter 12. mends dom.
Kommer6 der nogen meen eller breck imellem hion, saa at de maa skillies at, met deris raad, som raade bør effter guds low: da skal huer haffue sit gods. [Men om det skeer formedelst frendskab skyld,[5] oc viste hand det, den tid hand fick hinde, oc dylte det for hinde: da skal hand bøde for det suig, effter 12 mends dom, helten til hindis gifftinge mand, oc helten quinden.
- ↑ M. L. ráðspell ɔ: Bod fordi hun derved var bleven et saa meget slet tere Parti.
- ↑ M. L. ráðspell.
- ↑ M. L. begge Dele (baade Retten og Raadspildet).
- ↑ Kilden M. L. V. 6.
- ↑ [ I M. L. heder dette: „En ef þau skiljast fyrir þann hjúnskap (var. sifskap) at karlmans vond hefir til gengit o. s. v.“ Stedet er dunkelt og synes ogsaa i Fordelen at have været forskjellig forstaaet. Formodentlig menes enten impotentia eller ulovligt Slægtskab i de forbudne Grader.
