Døer søn eller daatter, eller sønnesøn: da tager faderen arff effter dennem, vden at de haffue ecte børn effter sig, oc da tager barn arff effter fader sin, oc andre mend om det er afflit, endog at det icke er fød, om det kommer leffuendis i verden, oc faar daaben.
Tager ecte barn arff effter sin moder, oc døer saa vden ecte liffs arffuinger, oc fader arffuer det samme barn: da skal fader icke mere arffue effter sit barn end løszøre. Men haffuer barnit odels jorder: da skal fader det alt beholde hans liffs tid. Men effter hans død, skal den som nest odelsmand er, vdi moder leggen, karl eller quinde, som aff den quitzel er kommen, som det jordegods er affkommen, tage det odels gods, som barnit arffuede effter sin moder. Lige saa skal oc holdis, om moder arffuer det sit barn, som tilforne haffuer arffuit sin fader. Moder skal arffue alle løszøre effter sit barn, om icke syskynd er til, men odels jord falder frjt til faderfader.
Vorder daatter beliggen i sin faders eller broders gaard: da eyer hun huercken arff effter fader eller moder, vden haffue slig miskund, som fader eller broder (om fader er icke til) vil giøre met hinde.[1]
Er icke fader, broder, søster, sønnebarn eller daatter barn til: da tager hun den arff alt, saa som hun ingen sag haffde.
Allesteds som fællag er lagt imellem bonde oc hustrue: da skal hiemgaffue giffujs deris børn, aff beggis deris pendinge, effter som deris fællag giord vaar.
End om ey er fællag giord: da skal huer legge til sine børn, effter som de haffue pendinge til.
Icke maa fader eller moder vdgiffue sin søn eller daatter, met flere pendinge fra sig: end at der kand komme lige saa megit paa huer aff de andre deris deel, som igien ere: vden at de haffue det met deris loff, som ere deris neste arffuinger. End om mere er giffuit: da haffue huer af dennem lige megit, saa lenge pendinge recker til. Recker arffuen icke til: da legge tilbage til lige skiffte, den som mere haffuer oppebaarit, end som lowen vdujser. Det er low offuer alt landit, at naar en mand fester sig en quinde, met guds low, oc begge deris samtycke: da bør de børn som hand eyer met samme quinde, alle at arffue, huad heller de ere afflede før at de festis eller effter.
- ↑ M. L. tilf. her den Bestemmelse, at dersom der ingen Søn er til, men alene Sønnesøn eller Datter som ikke er beligget, – da skal den beliggede Datter arve halvt med dem.
