Saa er den ottende arff, at mand tager arff effter sin brodrunge barn, det er, effter sin faderbroders sønnebarn aff samfedder brøder kommen: vden at anden mand nermer findis: thi at i denne arff tager den som nest er. Dernest, den som jæffne skyld er aff samfedde sødskinde kommen, det er effter sin fader søster barnebarn, oc tager før i mandleggen, førend i quindeleggen. Ere de icke til: da tager manden arff effter søstrungebarn, det er effter sin moders søsters barnebarn.
Saa er den niende arff, den tager de mend, som effter ere brøderbørn ectefødde, som er kommen aff samfedde brødre. Ere de icke til: da tage de som effter ere sødskinde børn ectefødde. Ere de icke til: da tage de som effter ere søstrungbørn[3] ectefødde, som er den tredie mand i slegten. Oc tager føre mand en quinde jæffnit skyld.
Saa er den tiende arff, den tager broder sønner[5] arff effter huer andre, om deris fader vaar ectefød oc sammødde. Ere de icke til: da tager brødre døttre ectefød, met slig forord, som forscreffuit staar. Ere de icke til: da tager sødskind sønner, som ere ectefødde aff sammødder sødskinde kommen. Dernest tager sødskind daatter ecte. Ere de ey til: da tager søster sønner[6] eetefødde: aff sammødder søstre kommen. Ere de ey til: da tager søster døttre ectefødde: aff sammødder sødskinde kommen.
Saa er den elluffte arff, at mand tager arff effter brodrung barn sit: som er effter sin faders broders sønne barn: aff sammødde brødre kommen: vden nermer slegt findis, fordi den nest er hand skal tage arff. Dernest tager de aff sammødde sødskind ere kommen. Der nest tager mand effter søstrung barn sit: aff sammødde søstre kommen:
