Side:Kong Christians norske Lov.djvu/110

Denne siden er korrekturlest

det er effter sin faders søsters barnebarn. Ere ingen disse til: da tager de mend, som effter ere brødrebørn, ectefødde aff sammødde brødre kommen. Der nest de som effter ere sødskinde børn, ectefødde af sammødde sødskinde kommen, oc før i karle kiønit, end i quinde kiønit. Der nest de som effter ere søstrebørn, tredie mande i slegten, oc tage jo før jæffn skyld karl end kone. [Der nest tage de som ere aff sammøddere sødskinde kommen, oc hør huer andre lige nær til. Dernest tager mand arff effter søstrungebarn ecte aff sammødder søstre kommen, som ere i tredie mands byrd, effter som forskreffuit staar: oc gaar manden i arff før quinderne.[1]

[2]Er ingen disse til, som forskreffuit staar, som i tredie led ere: da tage de som ectefødde ere i fierde led. Oc siden aa arff frem at gange, emeden affkom er til, inden siuende[3] mande: thi ey ganger arff før vnder konningen. Oc i denne arff tager huer som hand er nær vdi byrd.

Ingen maa tage arff for hin anden. [4]I lige maade skal de ectebørn, som aff frille fader eller moder ere fødde: tage arff effter fader, moder, oc frille frender deris, effter forscreffne arffue tal, lige som de tage der aff ectebaarne forældre fødde ere i sidste arff.

Tager nogen arff effter nogen, som er actet at vere ret arffuing der til, oc beujsis siden anderledis: da skal hand igien vdlegge til rette arffuinge, alt det hand optog, baade vdi jord, gods oc pendinge foruden landskyld, eller anden affuægst. Oc skal saa allesteds skee: der som andre bliffuer kiend for arffuinger, end den som ret arffuing er.

  1. [Dette forvirrede Stykke er ikke taget af M. L., hvis 12te Arv slutter med Søstre-Børns Afkom. De herefter i Chr. IV. L. nævnte Personer, er allerede tidligere nævnte i 11te Arv.
  2. Her tilføjer M. L. endvidere som 13de Arv: a) Frilledatter, b) samfædre uegte Halvbroder, c) samfædre uegte Halvsøster, d) samfædre Farbroder og Brodersøn samt sammødre Broder, der ere uegtefødte, tilsammen, e) de lige beslægtede Kvinder, f) (uegte) Brødres Børn, Mænd foran Kvinder, og saa fremdeles den næste i Slægt, uden nogen Repræsentationsret, indtil 4de Mand, egtefødt foran uegtefødt, og samfædre foran sammødre. Men dette maatte udelades i Chr. IV. L., der ophævede de Uegtefødtes Arveret efter Faderens Slægt.
  3. M. L. fjerde. Intestat-Arverettens Udvidelse indtil 7 de Mand er vistnok indkommet fra den danske Ret, jfr. J. L. I. 23.
  4. Det følgende af Kapitlet er ikke taget af M. L. og dets Kilde vides ikke; jfr. isl. Jonsb. IV. 14 og Chr. V. N. L. 5–2–90.