andre[1] i et lede: saaledis som nu er sagd, saa quinder som karle, om den siger ja til, som er nest arffuing.
Den som etledis, skal de pendinge oc gods haffue, som hand er tilledder. mens de leffue, som etlede hannem der til, indtil dis at arffuen falder [effter den mand, som etlede,[2] siden bær arffuen hannem vidne til enig tid. [Oc etleding skal tage all den arff, som kand tilfalde den hannem etledit til enig tid, lige som hand vaar deris ectesøn, der hannem etledit.[3]
Liuse skal mand sin etleding huer tiende[4] aar, til saa lenge at hand tager arffuen, [effter den som hannem etledit.[2] End huo som anderledis etleder, end som nu er sagd: da er det som det vaar vgiord.
Om9 nogen mand kommer saa ilde for skade, at hand slaer nogen mand ihiel for arff skyld: da haffuer hand forgiord den arff. Oc andre arffuinge som siden er nest til samme arff, skal haffue arffuen met rette, lige som den mand vaar icke til, som slog den anden ihiel.
Falder10 mand i strid, oc kommer der ingen fra, eller mand brender inde, eller druckner: da fare deris arff lige som de haffde alle i sengen[7] tillige død, vden anderledis der met kand befindis, met lowlig vidne.
Allesteder11 der som nogen døer, oc ey er arffuinge nær: da skal arffuen staa i deris hus, som manden døde hos i god foruaring, it
