hans vmage, vden dom. Giør hand det: da skal hand sette sit gods eller pendinge i stedit igien, saa megit som barnit miste. Eyer barnit icke saa megit gods eller pendinge, at der kand nogen forlags øre, eller rente pendinge aff giffuis, eller oc renten icke kand recke til hans klæde oc føde: da skal hans verge det foruare, oc skal huercken formindskis eller formeris, men hand skal vdgiffue saa meget igien, som hand tog. Oc barnit ganger da til neste frender at fødis, indtil det bliffuer 12. aar gammel, siden skal det fortiene klæde oc føde.
Haffuer vmage halff marck boel jord: da bør der at gaa indstødde øre aff, det er fuld rente.
Døer bonde, [som haffuer lagd fællag met sin hustrue, eller giffuit hinde hinde hiemgaffue,[1] oc hun leffuer igien, oc de ere barnbunden, oc icke ere flere pendinge til offuers, end hun bør at haffue: da skal hun selff sine børn, hun ved den bonde haffde forsørge vden vederleg. Eyer hun[2] flere børn [ved anden mand:[3] da skal hun dennem skicke til fæderne frender.
Kommer15 der fattigdom paa nogen bonde, som haffuer vmage inde hos sig: da skulle de skiffte deris vmage, effter som de haffue deris fællag tilhobe lagd, saa at moderen skal føre sine børn oc vmage til sine frender, oc de som deris neste arffuinge ere, oc nogit formaa, som før er sagd. Om de eye fire marck sølff: da er det forlags øre.
Gaar der[5] fire marck aff det gods vmyndig haffuer: da skal hand derfor tage en vmage eller myndige, eller saa mange som hand haffuer forlags øre for. Vil hand icke haffue vden en: da fare de andre frem til slegten, som neste arffuinger ere. Haffuer de icke forlags øre: da skicke de andre frem i slegten, til dennem, som for-
