til sit eget rettelige,[1] oc begiere at hand skal oplade hannem den arff, oc fare der aff. Vil hand icke: da skal hand steffne hannem til ting for ran oc besiddelse, om hand faar der lowlig vidne til, oc der kommer icke vidne imod igien: da bør tingmend hannem arffuen til at dømme: end hin skal bøde konningen to marck sølff,[2] for hand lagde dom for den arff. Vil hand ey aff fare: da skal hand begiere hielp aff tingmendene til at føre hannem aff den arff: oc er saa huer plictig konningen en marck[3] sølff, som icke vil met fare.
Kommer de der frem, oc vil hand den arff verge met od eller eg: da „er hand konningen plictig ti marck sølff, oc huer aff de som met hannem holde, tolff skilling.[4]
Slais de, da bliffue de vgilde som forrestaa, oc de fredhelger som tilkommer.
Allesteds18 huer nogen er arff tilfallen, oc forsømmer aff vankundighed det at søge: da haffue den arff vdsøgt inden 10. vinter, om hand er inden lands oc [aff vanmægt:[6] om hand haffuer der forstand til, oc er vden forfald.
Eyer mand arff at skiffte: da er det vel, at alle komme til skiffte. Om somme vil ey til skifftis: da skal mand steffne dennem til skiffte met vidne, oc siden skiffte met vidne offueruerendis, oc legge der laader paa. Oc skal da huer[7] haffue den laad, som hand faar.
Siger nogen, at det vaar icke retteligen skifft, oc siger at der er noget vnderdølt: da skal hand, arffuen skal vdlegge, suerge selff tredie.
- ↑ M. L. „stefna heimstefnu rétta = stevne ham med ret Hjemstevne.“ – De gamle Loves Procesmaade med Hjemstevne og Krav og Stevning til Tinget for Ran, i Tilfælde af vitterlig Gjæld, var paa Christian d. 4des Tid gaaet aldeles af Brug, og som Følge heraf var vistnok Bestemmelserne i dette Kapitel allerede ved sin Udgivelse antikverede.
- ↑ M. L. 6 Ører Sølv.
- ↑ M. L. 1 Øre.
- ↑ M. L. 6 (andre Codd. 3, 5) Ører, jfr. ovf. Landvb. Kap. 9.
- ↑ Kilde M. L. V. 18.
- ↑ [ M. L. ór ómegð ɔ: er bleven myndig.
- ↑ mgl. i enkelte Aftryk.
