Er19 der tuiffl vdi, om mand bør at arffue eller ey: da skal hand steffne hannem til ting, som arffuen forholder. Der skal hand nyde sine vidne, at hand steffnede hannem til ting. Hand skal oc anden vidne haffue, de som hos vaare, der hans moder vaar fest, oc næffne steden: oc da bør tingmend hannem arffuen til dømme.
Allesteds som mand vil sig til arff kiende: da skal hand haffue vidne der til, oc steffne dennem til, som arffuen er nest. Om hand steffner icke saa: da skal vidne forskiudis, oc der skal om den arff dømmis, som arffuen er falden, oc hans[2] jorder oc boe er.
Ingen mand skal arff eller gods skiffte, [vden met arffuingers loff: vden mand seer hand far met falskhed.[3] Huer mand, som haffuer sit fulde vid, oc maa[4] sin egen kiøb raade, oc er heste føer, oc fuldferdig: da maa hand selff sine pendinge raade: oc maa dennem ingen mand skiffte. Endog at nogen mand skiffter dennem: da skal det icke holdis.
Skiffter20 mand imellem sig, oc sin vmage, som ey haffuer pendinge, huad som de[6] skiffte oc legge laader paa: da skal det skiffte stande dennem imellem. Siden skulle de følge arffuen, om den er vmage, som godsit tilkommer.
- ↑ Kilden M. L. V. 19.
- ↑ M. L. V „den Afdødes.“
- ↑ [ Kilden aldeles misforstaaet. Det heder: „uden med den forrige Ejers Tilladelse, med mindre man ser, at han farer med Forødelse,“ ɔ: Arvingerne maa ikke skifte Boet saa længe Arveladeren lever, uden hans Tilladelse, med mindre han aabenbart sætter Boet overstyr.“
- ↑ má d. e. kan.
- ↑ Kilden er M. L. V. 20, men aldeles misforstaaet. Det heder: „Skifter man fattige Umager mellem sig, hvad som de skifte og kaste Lod om, det Skifte skal siden holdes dem imellem. Men hvis Umage ejer Gods, skal han følge med Arven.“
- ↑ mgl. i nogle Aftryk.
