Om21 nogen mand regnis i vmage skiffte: da er hand aff vmage,[2] naar hand er 20. aar gammel, oc bør da hannem at tage ved sit gods, oc faa sine pendinge, at foruare huem hand vil: om hand er ey selff myndig, eller trøster dennem at forestaa.
Men 15. vinter gammel mand, er for alders skyld vidnis før: oc tager selff ræt paa sig, om hand vorder met affuind miszgiord: skal hand oc fuld forsuare, om hand miszgiør ved andre.[3]
Mister oc hustrue sin bonde, eller bonde sin hustrue, yngre end 20. aar, oc ere lowlig tilsammen komne: da maa de haffue deris vergemaal, oc andre mends, som kand bæris vnder dennem: eller faa anden det, om de det heller ville.[4]
Item om nogen mand eller quinde vil giffte sig vden sin frenders raad: haffue forgiord sin landskyld oc rettighed, som dennem burde ved[5] sin arffuinge, [vdi tre aar.[6]
Kommer vmage nogen paa hender, som icke bør at forsørge den: da skal hand giøre hannem hiemsteffne, som bør hannem at forsee, oc lade hannem met vidne tilsige, at hand er nest hannem at forsørge: da er hand vdi hans foruaring, oc forsuar.
[Fører mand vrangelig vmage nogen paa hender: da gielde hand dennem deris fuldne kostnit igien der vmagen vaar tilførd, som hand der paa giord haffuer.[7] Oc huilcken vmage kommer vlowlig til, hand maa giøre huilckit hand vil, enten lade fare hannem tilbage igien, eller føre hannem til tings, oc lade tingmend dømme huort hand skal føris. Vil hand føre hannem tilbage: da skal hand fare hannem til den nattested som hand frakom. Vil hand icke annamme hannem: da bøde en marck[8] sølff til konningen, men døer hand for hans forsømmelse: bøde fuld bøder effter laugdomme oc tegen gield til konningen.
