mand hos en da skal den det finder, bierge det, oc giffue konningens ombudsmand eller hans fogit det tilkiende. Saa skal hand det annamme, oc giffue den det biergit, tilbørlig biergeløn, effter som hand haffuer hafft vmag oc bekostning til.
Vorder22 nogen mand trætte imellem om agger eller eng, skow, eller marck: da maa den paaklager lowfeste det, [oc giøre den anden fem natter steffne.[2] Oc skal da næffnis dem huer sex skellige mend paa steffne, som dømme skal, oc grandske deris sag oc vidniszbyrd. End alt det mand bruger paa agger eller eng [i femte steffne,[3] oc icke bortføris: ganger ingen bøder for. Den skal først sine vidner fremføre som steffnede, oc siden den som stæffnd vaar: oc domsmendene skulle lade de vidne suerge, som dem siunis sandist er, oc de ville suare for gud, der rettist haffuer. Men de skulle icke stede begge parternis vidniszbyrd at suerge. Kunde de icke forligis, [oc dem tyckis nogen tuiffuel vdi er:[4] da maa de sette sagen ind for laugmanden.
Hvem23 som haffuer behoff at søge sit gods oc landskyld met femte steffne: da skal sagsøgeren lowfeste eller giøre forbud der paa, oc steffne den hand paaklager, met to vidne, oc den steffne maa ingen spilde [eller hindre,[6] huem det giør, bøde sex øre sølff, halff til konningen, oc halff til sagsøgeren. Dog skal hand beujse met to vidne, som skulle suerge, at de hos vaar der femte steffne bleff lagd.
Skillies de at som i dom sidde, oc dømme icke alle eens: da
