skulle de som vrængt dømde, bøde huer en marck[1] sølff, halffparten til konningen, oc halffparten sagsøgeren: vden de suerge eed, at de icke viste sandere for gud.[2]
Hver24 mand som haffuer gods vdi Norge, skal haffue sin fuldmyndig[4] ombudsmand inden det fylcke, som godsit vdi ligger, vden hand selff boer i samme fylcke.
[5]Men boer nogen riddermandsmand vden rigit, som gods haffuer i rigit, oc der kommer trette paa: da skulle de haffue deris fuldmectige befalningsmand der vdi rigit, som mue oc skulle suare til all tiltale oc giensuar lowlig steffnd, huad som gods anrørendis er, oc der om lide oc vndgielde dom oc ræt effter Norgis low, saa fremt den som paataler, icke skal dømmis jorden i hæffd.
Ombudsmand maa henbygge eller feste jorder,[6] landrotten allene til beste.
Tre25 ere arns ild, som bonden [bør at foruare,[8] den første er den hand haffuer i sin stuffue, den anden er den som mand brygger oc bager ved, eller til anden slig nytte bruger, den tredie er kølne ild, oc liusz, hand lader terske ved. Skeer der[9] skade aff disse ild: da
- ↑ M. L. 6 Ører.
- ↑ Jfr. Fr. for Adelen 21 Juli 1591 Art 4 (cit af Bjelke).
- ↑ Kilden til dette Kap.s 1ste og 3dje Passus er M. L. VII. 26, der imidlertid udførligere omhandler Forholdet mellem Jorddrotten og hans Fuldmægtig, jfr. ovf Odelsb. Kap. 12, M. L. Kap. 17.
- ↑ mgl. i M. L.
- ↑ Dette Passus er taget at Adelens Priv. 14 Febr. 1582 Art 4, jfr. Artt. 1557 Art. 7.
- ↑ M. L. tilf. „til Andre men ikke til sig selv.“
- ↑ Kilden M. L. VII. 27, jfr. Chr. V. N. L. 3–14–31 i. f. og 6–19–3, 9 og 12.
- ↑ M. L.: „lovligen maa have.“
- ↑ Nogle Aftryk have: den.
