Driffuer garn sammen aff storm eller strøm: da skal de saa skillies at; saa ingen faar skade der aff, om mueligt er. Kand det icke skee: daa bøde den skaden, det aff kommen vden de ere baade der hos: da haffue de baade skaden til halffnit, vden en aff dennem haffuer det voldit.
Falcke,49 oc høge huor de bygge rede: da høre de hannem til som jorden tilhører, de bygge paa. Vil hand selge dem: da skal hand først biude konningen dem til kiøbs, førend hand selger dem til andre:
Konningen maa lade fange falcke paa huis grund hand vil i Norge. Tager anden mand dem: da føre dem tilbage igien, oc bøde jordrotten landnam.
Leilending50 maa icke giffue nogen forloff at sette skib op paa sin grund lenger end fem netter i vanderfør veer.
Skow maa leilending nyde at bygge sig en baad [paa en lest gods,[3] til sit egit behoff, saa lenge hand nyder sit lejemaal. Bygger hand større: da hører det jordrotten til, oc landnam til met.
[4]Huer jord egen odelsmand, maa hugge paa sit egit, saa megit hans anpart oc laad kand taale: dog at hand icke hugger skowen til skade. Men leilending maa icke hugge mere end som før er sagt.
Neffuer skal leilending icke affflaa at selge, vden hand behøffuer at kiøbe nødtørfftig salt til sit hus.
- ↑ Kilden M. L. VII. 52, jfr. Chr. V. N. L. 3-14–38.
- ↑ Kilden M. L. VII. 52; jfr. Chr. V. N. L. 3–14–34 til 36.
- ↑ [ M. L. har: „ikke større end 12æring.“
- ↑ Dette Passus er taget af Reces 1568, stadf. 28 Maj 1584 Art. 18, jfr. Reces 7 Oktbr. 1578 Art. 30. – Bjelke anmærker: „Denne Restrix eller Limitation er Adelen fri for i Norge, om det end er i fælles Skov med kongl. Majt. selv, da de jo maa hugge saa meget som deres Lod kan taale uforment.“ Se Priv. 21 Juli 1591 Art. 11, jfr. Reces 1578 Art. 14; se ovf. Kap. 20.
