Salt maa hand icke mere vircke, end hand behøffuer til sit hus, oc at kiøbe sig neffuer for til sine husze.
Tiere maa hand icke mere brende, en hand behøffuer at brade sin baad met. [Samkund eller selskabs brug, skal ingen giøre paa nogens grund, oc indløbe paa anden mands skow eller marck, at enten hugge skow eller bryde haszel, eeg eller anden træ, eller oc tage olden, eller nødder aff træerne. Huem det giør: bøde til jordrotten fire marck sølff. Er skaden større end fire marck sølff: da bøde den det giør, effter sex mends sigelse.[1]
Hvem51 som optager nogen øde jord, enten vdi herrit eller vdi alminding, oc bygger der paa: da skal hand beholde det i tre aar vden leje oc leding, oc icke vere plictig til budbyrd eller at flytte nogen veyfarendis mand, oc siden beholde den hans liffs tid: om hand den holder, oc giør ret deraff, som lowen formeller.
[3]Haffuer hand hustrue eller børn effter sig som myndige ere: da ere de nest at besidde den for skiellighed: dog ingen sin hoszbond til traatz eller hoffmod. Naar de tre aar er forløben: da skal gaarden settis for leding oc landskyld aff sex skellige mend. Siden skal hand bære bud til neste by,[4] eller bøde (om bud forsømmis) som andre bønder. Bliffuer trætte, om huilcken by nest ligger som bud skal til bæris: da maale veyen met stang. Thi det er icke diszbedre, at hand bær budsticke lenger end til neste gaard: thi den anden maa rettit om hand vil.
- ↑ M. L. har blot: „Gilde (samkunðr) skal ingen Mand gjøre paa Andens Jord, uden den, som har lejet Jorden, behøver at gjøre Gjæstebud. Gjør nogen det, gjælde 1 Mark Sølv til Jorddrotten.“
- ↑ Kilden M. L. VII. 53; jfr. Chr. V. N. L. 3–12–7 og 8 og 1–3–9. Se Magnus Lagabøters Rb. gl. Love II. S. 484, Fr. 31 Jan. 1540. Reces 22 Juni 1565 Art. 7. 8. Reces 7 Oktbr. 1578 Art. 10.
- ↑ Begyndelsen af dette Passus indtil – „traatz eller hoffmod“ er taget af Reces til Bergen 1557 Art. 3. jfr. Reces til Trondhjem 15 Septbr. 1578 Art. 8.
- ↑ d. e. Gaard.
