Bliffuer siden samme gaard igien øde, [fordi hand formaar icke at holde den,[1] eller for der leggis for megen tynge paa: da bæris tingbud som tilforne barris, førend den gaard bleff opryddit.
Den52 skal bud bære som kand staa for orde oc eed, oc faa bonde selff i haand eller hans hustrue, om hand er icke hieme, eller hans søn, om hand er fuld før,[3] eller hans daatter fuld voxen, eller hans tieniste folck, de beste i boen ere.
Er ingen folck i gaarde: da skal hand bære det ind i stuffuen, om aabit er, oc sette den i bondens sæde, saa den falder icke neder Kand hand icke komme ind: da skal hand binde budstick mit offuer dørren, saa huer kand see den der gaar ind. Saa skal bonden gaa til den budsticke bar, oc forhøre huad det betyder, oc bære siden til sin neste grande: Bønder i herrit skal beskicke nattested til budsticken, oc did skal det bæris første dag. Icke skal bud senere, vdskickis, end det kand naae nattesteden. Lige saa anden oc tredie nat. Den som fore sidder oc skal bud bære, skal vide huad time paa dagen budit kom til hans husz, oc haffue der vidne til. Haffuer hand icke vidne: da suerge hand tilbar met sin eed selff tredie.
Siger nogen sig at haffue baarit bud til sin grande, oc hand siger ney derfor: da skal de som bud bar vidne met sin eed selff tredie, at hand bar det did, oc icke lenger, steckere eller senere, end hand lowlig burde: da bøde hand budfald der forsømmede budit.
Budfald er [en halff marck sølff for huer hoszbond som sidder paa den budleje,[4] oc icke kom til tinge vden forfald.[5] Oc skal budfald bødis, først, om det icke kommer til den nattested beskickit er. Dernest, om det icke bæris. For det tredie, om det faais vmyndig i hender. Flytter mand sin husz aff gammel tofftesteder, oc paa
