Gildrer nogen i sin egen marck, eller der som hand haffuer loff til, oc nogen stieler hans gildrer, eller hugger det[1] neder, oc kand beujsis: da bøde skaden effter sex skellige mends tycke, oc affuindsbod effter laugdomme, oc konningen en halff marck sølff.
Stiæler mand diur aff andens gildre, oc kand beujsis: da gielde den hand stial fra, dobbilt igien, oc konningen fire[2] marck sølff for tyffnit.
Gildrer nogen [hieme 1 fæ marcken:[3] da skal hand løsze det om dagen, oc gildre om natten. Ganger der quæg i om dagen: da beholde hand det snaren tilhørde, oc giffue hannem det tilhørde saa got igien effter sex mends dom.
Gildrer mand [i ødemarcke,[4] oc legger selff skud for vlffue, biørne eller andre diur: da skal hand liusze det paa kirckegaard eller tinge, huor det ligger. Ganger nogen siden der paa oc fanger skade aff: da vare huer sig selff. Liuszer hand icke, oc fanger nogen sin bane der aff: da bøde den dødis arffuinger fem marck sølff, oc icke andre frende bøder, eller konningens ræt. End bliffuer hand ved liffuit: da bøde hannem for saar effter sex mends tycke, tre paa huer side, oc haffuer konningen ingen bøder for.
Ingen skal giøre gildre paa anden mands jord, giør det nogen: bøde jordrotten landnam, oc beholde det som paa hans jord veidis.
Farer57 mand i jagt met hunde: da jage paa sin egen marck. Reigser hand diur paa sin egen marck: da ejer hand det som reigser, ihuem det veider, om hand far effter.
Løber diur aff sit rette lob vd paa sund, oc anden skiuder det: da haffuer hand skudboge som skød det, [oc skiere det aff met skindit, vden den som reigste det, vil løse skindit fra hannem.[6]
- ↑ Nogle Aftryk have: den.
- ↑ M. L. een.
- ↑ [ M. L. „í heimrøstum.“
- ↑ [ M. L. „fyrir útan heimrastir.“
- ↑ Kilden M. L. VII. 59, jfr. Chr. V. N. L. 5–10–1 til 3, men temmelig forvansket.
- ↑ [ Misforstaaet. M. L. har: „han (som rejste Dyret) kan indløse den (Skudboven) med Skindet, eller løse Skaaret af Skindet.“
