Side:Kong Christians norske Lov.djvu/181

Denne siden er korrekturlest

^[1]Bønder som egne jorder haffue, mue skiude paa alle deris odels jorder, ihuor de ligge, oc icke videre, end huer mand to diur om aarit, som er 14. dage for Bartholomei, oc 14. dage effter. Findis nogen at skiude for eller effter, mere eller anderledis end som forskreffuit staar: da skal hand haffue forbrut til konningen otte ørtuger oc tretten marck, for huer gang hans brøst der vdi findis.^[2]

Løbe diur [aff veide stae,^[3] oc veider anden mand det: da haffuer den halff parten det skød, oc halffparten det reigste. Jager mand i anden mands skow eller marck met hunde: da jage den tilhaande skowen tilhører, vndtagen biørne oc vlffue.

Om alminding, huorledis vere skal,

cap. LVIII.^[4]

Saa58 skal alminding vere, som den haffuer verit aff arrilds tid, baade offuen oc neden.

Trættis to mend om alminding, oc kalder den ene det sit vere oc den anden kalder det alminding: da giøre hand som kalder det sit, forbud, oc steffne hannem til femte ting, Giør hand det icke: da gielder hans forbud intit den gang.

Paa det ting skulle de tilnæffne tolff odels bønder, eller andre myndige mend, om odels bønder icke til ere, som der aff vide, huer

↑ Dette Passus er taget af Reces 1568, stadf. 28 Maj 1584 Art. 18, jfr. Chr. V. N. L. 5–10–1. M. L. VII. 60 om Jagt efter Ikorn og Elsdyr, der mangler i flere Codd., og synes taget af den ældre Eidsivatingslov, er ikke optagen i Chr. IV. L.
↑ Bjelke bemærker: „Hid henhør et aabent Forbudsbrev udi de regjerende Raads Tid (31 Juni) 1589 udganget, tilholdende at Ingen maa skyde Elsdyr her i Norge uden mellem S. Bartholomæi Tid og S. Mortens Dag, samt og ikke smaa Rinskalve, under 8 Ørtuger og 13 Mark i Brevbrud for hvert Dyr eller Kalv, og Dyret desforuden at komme kgl. Majtt. til. Saa og herhos maa observeres et Forbudsbrev som er udganget, om at ikke maa lægges Forgift ud for nogen vilde Dyr at fanges med, dat. Semb 19 Oktbr. 1602, og et andet om Harestokke ikke at maa sættes om Vaaren, dat. Semb Gaard i Norge anno (ni fallor) 1601, og det formedelst nogen smaa Gjeterbørn skal have fanget Skade deraf.“
↑ [ Urigtigt oversat. M. L. har: at veiðistigum ɔ: hvis Dyret holder sig til Vejdestien.
↑ Kilden M. L. VII. 61, jfr. Chr. V. N. L. 3–12–1 og 2.

[1] Dette Passus er taget af Reces 1568, stadf. 28 Maj 1584 Art. 18, jfr. Chr. V. N. L. 5–10–1. M. L. VII. 60 om Jagt efter Ikorn og Elsdyr, der mangler i flere Codd., og synes taget af den ældre Eidsivatingslov, er ikke optagen i Chr. IV. L.

[2] Bjelke bemærker: „Hid henhør et aabent Forbudsbrev udi de regjerende Raads Tid (31 Juni) 1589 udganget, tilholdende at Ingen maa skyde Elsdyr her i Norge uden mellem S. Bartholomæi Tid og S. Mortens Dag, samt og ikke smaa Rinskalve, under 8 Ørtuger og 13 Mark i Brevbrud for hvert Dyr eller Kalv, og Dyret desforuden at komme kgl. Majtt. til. Saa og herhos maa observeres et Forbudsbrev som er udganget, om at ikke maa lægges Forgift ud for nogen vilde Dyr at fanges med, dat. Semb 19 Oktbr. 1602, og et andet om Harestokke ikke at maa sættes om Vaaren, dat. Semb Gaard i Norge anno (ni fallor) 1601, og det formedelst nogen smaa Gjeterbørn skal have fanget Skade deraf.“

[3] [ Urigtigt oversat. M. L. har: at veiðistigum ɔ: hvis Dyret holder sig til Vejdestien.

[4] Kilden M. L. VII. 61, jfr. Chr. V. N. L. 3–12–1 og 2.

[1]

[2]

[3]

[4]