dennem sex vdi det tinglaug, oc haffue da to aff de 12. som vil suerge, at det er hans egen deel eller det er alminding. Oc paa det ting skal hand legge femte steffne at komme til jorden omtrættis, oc nyde der sine vidne, som paa tinge vaar næffnd. Falder femte steffne paa en hellig dag: da skal de møde den neste dag der effter, oc nyder hand sine vidne, saa som det vaar ret femte steffne dag. Saa skulle de suerge, at der er ret marckeskiel imellem alminding oc bondens jord, oc icke veed de sandere for gud i den sag. Der effter skal leggis femte steffne til tinge, oc dømmis huem jorden bør at følge.
Sigter konningens ombudsmand nogen at haffue tagit nogit fra konningens alminding, oc bygd det vden konningens loff, oc den som sigtis, siger sig at haffue haffd det i 30.[1] aar oc mere: da giør hand det beuiszligt: oc der om handlis, som før er sagd om alminding oc bondens egen deel.
Konningen59 maa bygge alminding naar[3] hand vil. Den som fester, skal giøre giærdis gaard der om inden aar oc dag, oc icke offtere flytte dem, oc haffue [sin marckeskiel paa alle sidergaarden, saa vide hannem forløffuis.[4] Alle enge sletter [skal hand haffue det første aar i alminding hand begynte at høste.[5]
- ↑ M. L. har: 60. Jfr. F. L. XIV. 7.
- ↑ Kilden M. L. VII. 62, jfr. 3–12–3 sidste Passus, 4, 5. 5–11–1 og 6–19–7. Bjelke bemærker: „Og er at agte udi højl. K. Frederik d. 2dens Tid er udgangen et aabent Brev til S. Ludvig Munk, da Statholder udi Norge, at maatte lade rydde kongl. Majtt.s Alminding, hvor der var ryddelige Pladse til Ager og Eng, og det kongl. Majtt. til dobbelt Leding deraf, og dennem som ryddit til Odel. Dat. Sorø Kloster d. 10 Novbr. Anno 1577.“
- ↑ M. L. har: til hvem som.
- ↑ [ M. L. har: „saa langt som man kan kaste med en Sigd (sníðilsvarp) udenfor Gjærdet paa alle Kanter til at holde Gjærdet vedlige med“ (til garðbóta sér).
- ↑ [ Urigtigt gjengivet. M. L. har: „skal den have, som først sætter sin Lja derpaa, i det Aar.“ Det var altsaa frit for Enhver.
