Skiuder mand hual met pijl som merckt er, oc anden mand finder den, [oc fører til lands:[1] da ejer hand halffparten som skød, om hand haffuer vidne til, oc anden halffpart som fant, oc siden biergede.
Finder mand hual i anden mands fiskestrand, der lenger er end 9. eller 18. alne: da bør den som finder, findings speck: da skiere sin mercke [der paa,[2] oc sige saa konningens ombudsmand til, oc haffue saa findings speck, der aff to fagne paa huer kant, fire kant skaarit.
Finder mand hual paa land stor eller liden, saa den icke behøffuer at flyttis: da belegge den, oc haffue for sin vmag findings speck en fagn fire kant. Behøffuer hand at flytten oc beleggen: da haffue findings speck to fagne fire kant.
Driffuer hual vd oc ligger festet paa landit, oc er sønder brudit: vere vsagit. Faais hand igien: da haffue findings speck som tilforne. Er der intet aff festet paa landit igien: da bøde konningen tre[3] marck sølff, fordi hand foruarede den icke vel.
Finder nogen hual paa lande, oc belegger icke, men tilsiger dem som jorden tilhørde: da haffue findings speck en halff fagn.
Findings speck skal skieres fra ryggen oc tilbage til finden, alt ind til been.
Farer nogen mand til hual om natten, oc skierer der aff, som icke haffuer part vdi: bøde konningen otte ørtuger oc tretten marck sølff, oc de beholde huallen, den tilhører.
Driffuer mand hual ind i anden mands huallegaard, oc stængrer for vden hans minde hualgaarden tilhører: da beholder hand huallengaarden ejer, oc betale den som inddreff effter sex mends tycke.
Driffuer nogen hual ind i vijg paa anden mands jord, som icke er hualgaard: da beholder de dem begge til halffnit.
Finder mand hual vde paa haffuit, oc trøster sig icke til at føre den til lands: da skiere der aff saa megit hand vil, dog saa at hand icke skier der hul paa, oc lade den saa driffue.
Driffuer hual ind i alminding: da ejer konningen halffparten, oc de bønder som ejer almindingen met konningen halffparten.
