Finder62 mand garn i sit sæleveide, oc sæl vdi: da beholde baade sælen oc garnit, indtil garnit løszis fra hannem met landnam.[2]
Farer mand sit erinde vd met land, met skib eller baad: da maa hand vel skiude sæle, huad heller de ligge paa land eller i søen, [vndtagen sæl ligger paa de skier, som fredliuste ere: da ejer hand sælen som skierit tilhører.[3]
Slaer mand sæl met spiud, oc finder den anden mand: da beholde halffparten som skød, oc sit spiud met, oc halffparten den som fand.
Finder mand sæle, marsuin eller andre fiske, (vden hual) paa anden mands marck offuen strandbacken oc vden giærdis, oc bærer den til den jorden ejer: da haffue tredie parten for sin vmage. Men finder hand inden giærdis: da haffue fierde parten. Men fører hand bort: da føre den tilbage igien, oc bøde landnam.
[4]Finder mand diur paa lands døet: da ejer hand halffparten der finder, oc halffparten den jorden tilhører, ihuad diur det er.
- ↑ Kilden M. L. VII. 65, jfr. Chr. V. N. L. 5–12–14 til 17.
- ↑ Bjelke bemærker: „Heraf følger efter, at det fundne Garn skal oplyses ligesom alt fundet Gods fremmed Mands.“
- ↑ [ M. L. har: „undtagen Sæl ligger paa en Grund, som der er opført Dæmning for; da skal den, som ejede Dæmningen, have baade Sælen og Landnam. Skyder man Sæl fra Land, og der ikke er bygget Dæmning for, da skal den have Sælen, som ejer Grunden; men er der bygget Dæmning for, da skal han have baade Sælen og Landnam.“
- ↑ Dette Passus er taget af M. L. VII. 63 i. f. Jfr. Chr. V. N. L. 5–10–4.
